Opskrift: Nutella-smoothie

Det bliver vist ikke meget bedre, end når man kan slubre den velkendte smag af nutella i sig med sugerør og god samvittighed! Smoothien her er spækket med sunde fedtsyrer, fibre og antioxidanter. Perfekt som et mellemmåltid eller aftensnack. 
 
2 glas

50 g hasselnødder

3 dl vand 

1 frossen banan

1-2 spsk kakaopulver

1/2 tsk vaniljekorn

2 tsk sukrin/stødt stevia eller et par friske dadler 
 
Pynt: mørk chokoladen, nødder og evt. letpisket flødeskum
 
Blend først hasselnødder med vand. Du kan eventuelt riste dem inden, ganske kort, på en varm og tør pande. Så træder hasselnøddesmagen rigtig frem. Kom herefter resten af ingredienserne i, og blend til en blød og lækker smoothie. Vil du have den iskold, kan du supplere med et par isterninger til sidst, der blendes med. Slut eventuelt af med en lille smule letpisket flødeskum på toppen.
Madblog

På Womans madblog finder du velsmagende opskrifter fra uafhængige madbloggere, der har tabt deres hjerter til kogekunsten. På madbloggen vil du få serveret alt lige fra nemme aftenmåltider og små snacks til morgenretter og lækre desserter.

Bon appetit! 

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?