Mand der ikke har lyst til sex med kvinde
© iStock

10 mænd afslører: “Derfor har vi ikke lyst til sex”

“Jeg havde engang en kæreste, som kritiserede mine evner (eller mangel på samme) i sengen. Det gør stadig ondt i pikken og i hjertet”

26. april 2017 af Katrine Vendelbo

1. “Efter en lang arbejdsdag kan det være svært at samle kræfter til en tur i kanen. Man er træt, og den træthed kan snildt sætte sig i lillemanden forneden (ikke at det selvfølgelig altid er sådan).”

- Esben, 26

2. “Det hjælper (selvfølgelig) ikke på sexlysten, hvis svigermor sover inde ved siden af. Når jeg er på ferie med svigermekanikken, er min kærestes lyst til sex underligt nok større end normalt, mens jeg egentlig helst bare vil sove for at undgå akavede situationer dagen derpå...”

- Jakob, 21

3. “Noget, der virkelig kan dræbe min sexlyst, er, hvis kvinden kritiserer mig under sex. Jeg havde engang en kæreste, som kritiserede mine evner (eller mangel på samme), mens vi var i gang. Det påvirkede min lyst til sex lang tid efter – og når jeg tænker på det i dag, gør det stadig ondt i både pikken og hjertet.”

- Jonathan, 25

4. “Jeg ved, det lyder absurd, men nogle gange bliver jeg ramt af en seriøs frygt for, at jeg gør hende gravid – også selvom vi bruger beskyttelse. Så mister jeg lynhurtigt lysten...”

- Kenneth, 24

5. “Jeg mister totalt lysten, hvis en kvinde har alt for mange regler omkring sex. Det er virkelig ufrækt, hvis vi ikke kan have sex, selvom temperaturen er under 23 grader, og ALT hår forneden ikke er trimmet.”

- Jonas, 22

6. “Hvis jeg står midt i et kaos af fremtidsbeslutninger, som skal tages, mister jeg hurtigt lysten til sex. ‘Skal jeg finde et nyt job, og har jeg råd til dén lejlighed?’ Sådan nogle store tanker og beslutninger overskygger totalt min lyst.”

- Benjamin, 30

7. “Efter forelskelsen har lagt sig, og vi for alvor begynder at lære hinanden at kende, kan sexlysten hurtigt dale. Min sexlyst er flere gange forsvundet, fordi jeg fandt ud af, at kvinden ikke var lige så ivrig for at eksperimentere i sengen som mig. Det bliver sgu hurtigt kedeligt og ensformigt.”

- Martin, 26

8. “Hvis kvinden ikke ligner én, der nyder at have sex med mig, forsvinder sexlysten på få sekunder. Og der går sgu noget tid, inden den kommer tilbage igen – og inden jeg får lyst til at have sex med nye kvinder...”

- Alexander, 25

9. “Min kæreste har været igennem en slem depression, og selvom det lyder forfærdeligt, så mistede jeg lysten til sex med hende, mens det stod på. Heldigvis snakkede vi ret åbent om det, og jeg tror simpelthen bare, jeg var bange for at skuffe hende rent seksuelt, når nu hun havde det svært i forvejen.”

- Søren, 27

10. “Utroskab kan virkelig påvirke lillemanden. Jeg har én gang prøvet at tilgive en ekskæreste for utroskab, men jeg fandt lynhurtigt ud af, at det ikke var muligt, da pikken forblev slap.”

- Thomas, 23

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?