Nytårsforsæt | Emma Stone og Ryan Gosling
© Carousel Productions (II)

18 pivfrække nytårsforsæt, der garanterer dig et sexet nyt år

Bare rolig. Du behøver altså ikke at være HELT ærlig, hvis farmor spørger, hvilke nytårsforsæt du har

25. december 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Det nye år er lige om hjørnet, og det betyder også, at du sikkert allerede har fået spørgsmålet: “Har du et nytårsforsæt?” et par gange. Vi har før hjulpet dig med nogle nytårsforsæt, som du rent faktisk kan holde, og vi har også lavet en veninde-challenge, der garanterer at du og din veninde får et sjovt og mindeværdigt 2018. 

Her får du inspiration til sexede nytårsforsæt, der pifter det nye år op på den frække måde. Om det er et af dem, du vil svare, når nogen spørger dig, hvad dine nytårsforsæt er, bestemmer du dog helt selv!

1. Tag mere initiativ til sex. Bliv bedre til at sige til din kæreste eller date, hvad du egentligt har lyst til. 

2. Køb et stykke sexlegetøj. Hvis du aldrig har prøvet sådan noget før, guider vi dig her til at finde den rette vibrator, og hvis du er på hjemmebane, når det gælder sexlegetøj, kan du jo se nærmere på disse 14 stykker, der får dig til at tabe kæben.

3. Øg din sexlyst. Det kan du blandt andet gøre ved at sove, dyrke motion (og drikke kaffe!). Læs resten af vores tips til at booste din sexlyst lige her

4. Giv din kæreste eller date en kærlighedserklæring hver dag i det nye år. Det kan både være en lille en af slagsen som eksempelvis at tage opvasken – eller generelt blive bedre til at lytte, når han taler.

5. Hav morgensex mindst én gang om ugen – og start dagen med energi og røde kinder!

6. Hør en af Womans erotiske og frække godnathistorier som podcast. Så garanterer vi altså, at du sover sødt! Hør dem her.

7. Se porno. Vi har samlet de bedste pornosider til kvinder lige her

8. Se porno med din kæreste. Så lærer I hinanden at kende på en helt ny måde, og I bliver sandsynligvis også inspireret til at prøve noget nyt.

9. Bliv klogere på dig selv og din krop. Det kan du gøre ved at udforske, hvordan du egentlig er skruet sammen, og hvad der tænder dig. Din kropstype afslører desuden, hvad du godt kan lide i sengen.

10. Spørg ind til, hvad din partner kan lide i sengen. Det kan være grænseoverskridende at gøre, men det sikrer jer et tættere forhold og en større forståelse for hinanden. Du kan eksempelvis spørge ham om, hvordan han bedst kan lide at onanere til, eller hvilken slags sex han er i humør til. Læs flere spørgsmål, du kan stille ham, lige her.

11. Del dit sexliv med andre. Ud over at dele dine tanker med din partner kan du tale med en god veninde, hvis du er frustreret over dit sexliv eller vil dele en sjov oplevelse med hende. 

12. Lav knibeøvelser tre gange om dagen. Stærke muskler i underlivet giver dit sexliv et boost! Lær at lave dem her, hvor du også får et træningsprogram til det.

13. Send flere frække beskeder. Overrask din partner med en fræk besked, mens han er på arbejde, eller send ham en besked, hvor du beskriver en fantasi. Det pirrer både ham og dig!

14. Køb nyt, frækt lingeri. Det har du altså fortjent!

15. Gør dit Instagramfeed mere sexet ved at følge lækre mandfolk. Vi har samlet en god flok her

16. Få mere selvtillid i sengen. Ros og forkæl din krop mere, og tving aldrig dig selv til noget, du ikke har lyst til. Få sexologens andre gode råd til mere selvtillid i sengen lige her. Du kan også kaste dig ud i disse fem sexstillinger, der booster din selvtillid under sex.

17. Udlev en sexfantasi. Hvis du endnu ikke har gjort det, så er det nye år altså året, hvor du bør udforske den. Hvis du allerede har udlevet dine sexfantasier, så gør det igen!

18. Få flere (og bedre) orgasmer. Du behøver ikke at få en orgasme for at have god sex, men hvis du alligevel drømmer om at få orgasmer som Samantha i Sex and the City, så fat mod. Du må eksempelvis IKKE fake, og så skal du have den helt rigtige vejrtrækning for at få flere orgasmer. Læs vores andre tips her.

... og godt nytår!

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?