5 overraskende ting, du ALDRIG skal gøre inden sex

Det er lækkert med rene bisser, men du skal tænke dig om, inden du bruger den elektriske tandbørste

22. februar 2017 af Marianne Fischer

1. Spise stærk mad

Hvis du har planer om lidt lagengymnastik, bør du holde dig fra stærk mad som chilier og jalapenos. Det kan nemlig sætte gang i tarmsystemet, gøre dig oppustet og føre til at du prutter dig igennem akten. Som en lille sidegevinst kan du også have rester fra de stærke sager på dine hænder og i din mund, og det er ikke sikkert, din partner vil være glad for det. 

2. Tage antihistaminer

Det er aldrig sjovt at have allergi, men hvis du skal dyrke sex, bør du vente med at tage antihistamin, da det kan udtørre din krop og herunder også din skede. Det fortæller kirurgisk gynækolog Nicole E. Williams til Womans Health Magasin.

 


3. Drikke alkohol

Selvom alkohol kan gøre dig mere lystig, kan det også spænde ben for dig undervejs. En undersøgelse fra University of Missouri-St. Louis viser, at 11 procent af personer, der drikker alkohol har sværere ved at opnå orgasme.

4. Barbere dig på lille frøken

Til Womans Health forklarer dermatolog, Tsippora Shainhouse, at kvinder skal undgå at barbere sig for neden lige inden sex. Det kan irritere huden og gøre den mere sårbar over for bakterier og kønssygdomme. Sørg derfor for at barbere dig dagen inden i stedet for.

5 Bruge en elektrisk tandbørste og mundskyld

Det lyder underligt, men faktisk kan din elektriske tandbørste også gøre dig sårbar overfor kønssygdomme. Det skyldes, at de små roterende bevægelser kan give dig mikroskopiske rifter i gummerne og derved øge risikoen for bakterier. Det samme gælder for alkoholbaseret mundskyld, der kan udtørre og irritere dine gummer og derved også gøre dem mindre modstanddygtig.

Hvad synes mændene?