Kvinder med forskellige former og kurver
© iStock

Din kropstype fortæller, hvad du godt kan lide i sengen

Det siger videnskaben i hvert fald!

12. juli 2017 af Victoria Carlsson

Vi har alle forskellige præferencer i sengen, men vidste du, at din kropstype faktisk kan sige noget om, hvad du bedst kan lide på lagnerne? En række undersøgelser viser i hvert fald nogle ret tydelige tendenser. 

Din højde

Hvis du er lav 

Ifølge videnskaben har lave kvinder et lavere tyngdepunkt, hvilket betyder, at de har en utrolig god balance. Er du lav, betyder det selvfølgelig, at du har lettere ved de liiidt mere tricky positioner i sengen. Her giver vi 5 frække sexstillinger til dig, der er ultra fleksibel – måske de kan give lidt inspiration? 

Hvis du er høj 

Selvom vi ofte betragter høje folk som sunde og sexede, er det ikke altid en nem opgave med de lange, flotte stænger. Det kan være sværere for manden at rive dig rundt i sengen, og det er måske endnu sværere for ham, hvis du er den højeste i selskabet. Dermed ikke sagt, at du ikke er en haj i sengen, og det vigtigste er, at du giver udtryk for, hvad du gerne vil have. 

Din størrelse 

Hvis du er buttet 

Et studie viser, at det er godt at have lidt ekstra på sidebenene – du finder nemlig meget mere nydelse i sengen end tynde piger. Jo mere fedt du har, jo flere endorfiner udskilles der, hvilket øger din seksuelle lyst. Fedt er altså ifølge undersøgelsen nøglen til GOD sex, og her får du 8 andre gode grunde til at elske din krops polstring.

Hvis du er tynd 

Ovenstående betyder heldigvis ikke, at kvinder, der er tynde, slet ikke nyder sex, men din krop udskiller dog ikke nær så mange endorfiner. Men en anden undersøgelse viser, at mænd, der går i seng med en kvinde, der har en tynd talje, opnår større nydelse og tilfredsstillelse. Det er da et meget godt selvtillidsboost, ikk'? 

Hvis du har kurver

Når det kommer til sex, styrer de kurvede damer sengen. Især hvis du har store hofter, er du ifølge en undersøgelse meget åben og eksperimenterende i sengen. En undersøgelse fra Universitetet i Leeds viser, at kvinder med en hoftebredde på mere end 36 centimeter har haft flere seksuelle partnere og one-night stands end kvinder med en hoftebredde under 31 centimeter. 

Dine bryster 

Hvis du har små bryster 

Selvom du til tider drømmer om større bryster, så vent lige, og læs det her! Har du små bryster, får du nemlig meget mere ud af både forspil og sex. Dine bryster er nemlig mere følsomme, hvilket betyder større stimulation. Win-win for både dig og ham!  

Hvis du har store bryster 

Det kan godt være, at dine bryster er mindre følsomme end små bryster, men en undersøgelse viser, at kvinder med store bryster faktisk er klogere end kvinder med små bryster. Måske opnår du ikke lige så høj stimulering – men din IQ kan du prale af, og den kan du bruge til at rive ham ordentligt rundt i sengen.  

Kilde: Your Tango, New Vision

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?