Par i seng
© iStock

Hans stjernetegn afgør, hvad han tænder allermest på

Læs, hvor (og hvordan) du skal røre krebsen, løven, vægten og alle de andre

24. maj 2017 af Amalie Blixt

Hvis du er en ægte horoskop-aholic, har du nok allerede tjekket, om hans stjernetegn passer sammen med dit, før du begynder at date ham – ellers kan du da lige finde dit kærlighedsmatch her i Womans parhoroskop.

Når du så har fået bekræftet, at I (altså jeres stjernetegn) passer perfekt sammen, kan du begynde at overveje, hvordan du skal give ham en vild oplevelse i sengen, så han (også) bliver overbevist om, at I er perfekte for hinanden.

Ifølge The Astrology of Love kan hans stjernetegn nemlig afgøre, hvilke af hans erogene zoner du skal røre for at tænde ham allermest.

Tvillingen

Hænder og fingre

Allerede når I er på indkøbstur, til mormors fødselsdag, i bussen eller hvor I ellers befinder jer, kan du begynde at ae og kysse hans hænder og fingre – så skal han nok være klar til at komme hjem i en fart!

Krebsen

Bryst og brystvorter

Det her forspil vil sende krebsen i himlen: Tag en isterning i munden, og giv hans brystvorter små, langsomme slik og bid. Kulden gør området endnu mere sensitivt, så pas på, at du ikke bider for hårdt.

Løven

Ryg og rygsøjle

Kør dine fingerspidser langsomt op og ned ad hans rygsøjle, og fortsæt med at kysse ham hele vejen fra nakken til lænden – det skal nok give ham kuldegysninger på den gode måde.

Jomfruen

Mave

Du har måske hørt, at vejen til en mands hjerte er gennem hans mave – det gælder især jomfruen (og på flere måder end blot dine evner i køkkenet). Giv hans mave ekstra meget opmærksomhed med berøringer og kys, når du vil forkæle ham.

Vægten

Bagdel

Mande-numser kan være skønne – og lige præcis vægten vil sætte pris på, at du masserer hans bagdel, når I har sex.

Skorpionen

Kønsdele

Okay, den her virker måske åbenlys... Om din kæreste er tvilling, krebs, vægt eller noget andet, så vil hans penis være en af de mest erogene zoner på hans krop. Men lige præcis skorpionen er faktisk ekstra følsom i det område, så kæl du bare lidt ekstra om den.

Skytten

Lår

Det kan virke uskyldigt, når du aer hans lår i offentligheden, men ikke desto mindre vil du give ham associationer til sex og intimitet. Når I kommer hjem, kan du rykke videre til hans inderlår – dét skal nok sætte fut under hans sexlyst.

Stenbukken

Indersiden af knæene

Den her havde du nok ikke gættet! Men huden på indersiden af knæene er super sensitiv, så når du kysser ham her, giver du ham helt sikkert kuldegysninger alle de rigtige steder.

Vandmanden

Ankler og lægge

Endnu en lidt underlig erogen zone – men prøves af, det skal den! Når han ligger ned, kan du ae og kysse hans ankler og ligge stille og roligt og se, hvordan han reagerer.

Fisken

Fødder og tæer

Med fisken går du aldrig galt i byen med en fodmassage! Hent et varmt, vådt håndklæde og sæt dig på hug med hans fødder i skødet. Vask hans fødder i det våde håndklæde, og giv ham en blid fodmassage. Til slut kan du sutte lidt på hver tå for at gøre ham endnu vildere.

Vædderen

Hovedbund og ører

Lad dine fingerspidser løbe igennem hans hår, kys området ved hans ører, og bid blidt i hans øreflipper – og bum, så har du ham i din hule hånd.

Tyren

Hals og nakke

Findes der noget bedre end at blive kysset på halsen? Nej vel? Det synes tyren heller ikke.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?