Åbent forhold | Eftertænksom mand sidder i sofa med kvinde
© iStock

“Jeg troede, at lykken var et åbent forhold”

Martins drøm om fri kærlighed endte i et knust hjerte og ydmygelse over at skulle vende hjem fra hans og kærestens italienske eventyr – alene

3. januar 2018 af Maria Denise Christoffersen

Der er mange fordele og ulemper ved at leve i et åbent forhold, og sexologer understreger, at især frygt og jalousi kan føre en masse usikkerhed med sig. Martin troede, at han var klar til at dele sig selv og sin kæreste med andre, men virkeligheden skulle vise sig at være en anden.

Drømmen med Sofie 

Jeg har altid gerne villet prøve at læse i udlandet. Da jeg blev kærester med Sofie, der ligesom jeg var fascineret af Italien, vidste jeg, at hun var den perfekte person at udleve drømmen sammen med. Jeg kunne se det hele for mig: Hende og mig i en lille lejlighed sydpå – frie til at gøre, lige hvad vi ville.

Vi var begge fascinerede af idéen om en anden hverdag end den, vi havde hjemme i Danmark, og efter kort betænkningstid tog vi springet sammen, sagde vores lejlighed op og solgte de fleste af vores ting for at starte et nyt liv sammen i Italien. Hvis vores venner eller familie spurgte, hvornår vi kom tilbage, svarede vi: “Måske aldrig.” Jeg har aldrig glædet mig så meget til noget i hele mit liv, som jeg glædede mig til det her eventyr med Sofie. 

Grænseløs kærlighed 

Den første tid som udlandsdanskere var helt fantastisk. Vi gik til koncerter, lærte italiensk, fik sjove og interessante venner – alt, hvad vi havde drømt om at gøre, før vi tog afsted, gik i opfyldelse. Jeg læste en masse bøger om hippie­tiden, fredsbevægelsen og fri kærlighed, og tanken om et åbent forhold tiltalte mig. Jeg foreslog det for Sofie, som først blev ked af det. Hun troede, at jeg blot ledte efter en undskyldning for at være sammen med andre, men jeg forklarede hende, at det handlede om vores måde at se verden og kærlighed på. Sofie lyttede til mine ord og lovede at tænke grundigt over forslaget. 

Efter en uge vendte hun tilbage med et svar: Okay, hun var interesseret i at prøve. Som hun sagde, handlede det her kapitel i vores liv jo om at udvikle os både sammen og hver for sig. Vi aftalte, at vi ville være hundrede procent åbne hele vejen, og hvis det blev et problem for en af os, kunne vi altid gå tilbage til at være monogame. Da Sofie en dag kom hjem og fortalte, at hun havde lyst til at være sammen med sin kollega, blev jeg ærligt talt overrasket. Idéen om et åbent forhold var jo min, så jeg havde regnet med, at jeg ville være den første til at foreslå en potentiel anden kvinde. Nu da hun selv havde en person i tankerne, pirrede tanken mig dog alligevel. 

Kollegaen var en fælles bekendt. På den ene side var det syret at tænke på, at de to skulle dyrke sex, men på den anden side var jeg lidt stolt over os – det her var jo beviset for, at vi ikke kun talte om at være frisindede, men rent faktisk var det. Da det blev lørdag, og Sofie tog hjem til manden, gik jeg i byen med en flok venner. Jeg forsøgte at lade være med at tænke for meget over, hvor hun var henne, og hvad hun lavede. Men tanken om min kæreste i armene på en anden blev alligevel ved med at vende tilbage. Vi havde aftalt ikke at sms’e eller ringe sammen, så jeg prøvede at slå jalousien ud af hovedet og hygge mig. Men det var sindssygt svært.

Da jeg kom hjem, var Sofie allerede tilbage. Hun fortalte, at det var gået godt. De havde haft sex, og det havde været spændende. Godt, endda. Hun var sød og glad og opførte sig faktisk helt, som hun plejede. Alligevel var noget forandret. Jeg følte mig alene, selvom vi lå ved siden af hinanden, og det føltes, som om hun var en fremmed. Da jeg slog øjnene op næste dag, var jeg så ulykkelig, at jeg næsten ikke kunne være i min egen krop. 

Afskeden

Jeg forklarede Sofie, at jeg syntes, vi havde begået en kæmpe fejl. Hun prøvede at trøste mig, men min verden ramlede. Alt var forkert. Jeg bebrejdede mig selv, men var også vred på hende over, at hun havde været så villig til at tage mig på ordet. Jeg prøvede at gå tur alene, men det var svært for mig at få luft ved tanken om, at Sofie ventede på mig derhjemme. Vi satte os flere gange ned og prøvede at tale det hele igennem, men hendes ord blev i mit hoved overskygget af tanken om de to i seng sammen. 

Efter utallige skænderier pakkede jeg en taske og tog hjem til en ven. Han foreslog, at jeg selv gik ud og fandt et onenightstand, så vi kom til at ‘stå lige’. Men i mit hoved var det meningsløst. Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke ville kunne gøre det. Hvor skulle jeg overhovedet møde en? Hvad ville det gøre ved os? 

Jeg blev mere og mere vred på Sofie. Hvordan havde hun kunnet give sig hen til en anden på den måde? Jalousien rasede i mig, og jeg forestillede mig, at hun lå hjemme hos kollegaen, mens jeg var væk. Til sidst tog jeg hjem og fortalte Sofie, at det var slut. Først troede hun mig ikke, men da jeg havde givet mine begrundelser, indså hun, at der ikke var nogen vej tilbage. Jeg var så nedbrudt over hendes svigt, at jeg ikke kunne rumme andet end at komme hjem til Danmark og være hos nogen, jeg stolede på. To års intens kærlighed var forbi.

Jeg ved, at jeg selv bærer en del af ansvaret for, at vores forhold gik i stykker, men det chokerede mig alligevel, at hun kunne være sammen med en anden mand. Jeg stod pludselig uden bolig, job eller kæreste og måtte starte forfra alene, med et knust hjerte og ydmygelsen over at være kommet hjem så hurtigt. 

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?