Bedre sex | hånd knuger lagen
© iStock

Mændene fortæller: Sådan går sex fra godt til mind-blowing (for jer begge!)

Og nej, det handler ikke om vilde ekspert-moves eller dine blowjob-evner

26. november 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

‘Mindblowing’ og ‘sex’ er to ord, der hører rigtigt godt sammen! Men hvordan skal vi helt almindelige dødelige egentlig bære os ad med at forene dem?   

Det er mændene kommet med nogle bud på, og vi er faktisk helt vilde med, hvad de har at sige. Ifølge dem er ‘mindblowing’ nemlig slet ikke så urealistisk – det handler i høj grad om at give jer hen og udforske hinanden mere.

1. Når der bliver slået et slag for forspil

Vi vidste godt, at kvinder havde brug for forspil, men vi hører til gengæld ofte, at mænd ikke er interesserede i det. Men det er på ingen måde sandt. Og det handler ikke engang om, at han da også godt lige kunne tænke sig et blowjob, inden I rigtigt går i gang. 

Forspil er blot en oplagt  mulighed for, at I begge kan tænde hinanden – og hvor I kan bruge tid på at udforske hinandens kroppe. 

Træk forspillet så langt ud, som I kan og oplev, hvad det gør ved jeres sexliv!

2. Når I udforsker mulighederne

Det er stort set umuligt at skrive en artikel om god sex uden at nævne eksperimentér. Og netop eksperimentering i sengen er også noget af det, mændene fremhæver som en del af et fantastisk sexliv. 

I kan eksperimentere med nye stillinger, hvis I har lyst, men I kan også bare udforske hinandens kroppe og finde nye steder, du eller han kan røre, som tænder dig og ham. Mere skal der faktisk ikke til, for at det bliver nyt, overraskende og helt og aldeles mind-blowing

3. Når I tænder på hinanden

Der er nogle, der bare har styr på de der moves, og det kan gøre sex ret fantastisk, når du er sammen med én, der ved, hvad han laver. Ligesom han også synes, det er megafrækt, når du tager styringen

Når det er sagt, så nævner mændene, at fantastisk sex også opstår, når de tænder på kvinden, de er sammen med. Og det samme gælder jo egentlig også os. Så hvis det kribler i dig efter at rive tøjet af ham, så er der altså potentiale for en mind-blowing oplevelse. 

4. Når I giver jer helt hen

Mændene efterspørger ikke eksperttricks eller vilde sexgudinder, der er med på den værste; faktisk vil de bare have noget fra dig, som er lige så godt for dig, som det er for dem: Nemlig at du giver dig hen. Når ingen af jer tænker på deller, størrelse, erfaring (alt, hvad der nu blokerer jer fra at nyde det fuldt ud), så sker der altså noget magisk mellem jer. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Kilde: Consciouslifenews.com, Womansday.com

Hvad synes mændene?