© iStock

Sådan skriver du verdens frækkeste sms'er til ham

Spoiler alert: Ordet ‘våd’ vil indgå...

27. februar 2017 af Sara Møller Christensen

1. Send ham et frækt foto. At tage et afklædt billede af dig selv er en nem vej til at tænde en mand – men det er også en af nem vej til at ende med at fortryde. Derfor anbefaler vi faktisk, du lader være med at sende afklædte fotos af dig selv (og hvis du gør det, så udelad altid dit ansigt!). I stedet kan du gøre følgende:

  • Tag et foto af dig selv og dine lækre former – for eksempel i noget stramtsiddende tøj – men uden at vise hud. Nogle gange kan det faktisk virke ligeså godt at gemme lidt til fantasien.
  • Beskriv dig selv i en fræk situation, og lad ham selv danne billedet i hovedet: “Jeg er lige trådt ud af bruseren, så jeg står på badeværelset med kun et håndklæde om håret – og er helt våd.” En 50'er på, det virker ligeså godt! 

2. Send detaljerede sex-beskrivelser. Hvad ville du gøre ved ham, hvis han var sammen med dig lige nu. Beskriv det! Og gerne i så mange og så frække detaljer som muligt. Tillægsord som ‘stor’, ‘hårdt’, ‘vådt’ og ‘stramt‘ kan du ikke bruge for mange af. (Hvis du mangler inspiration, kan du læse vores frække godnathistorier her).

 

3. Del et frækt minde. Hvis du mangler fantasi til at opdigte et frækt scenarium, så kan du i stedet minde ham om en gang, hvor I havde særlig god sex. Det kan være, I havde en quickie på et toilet, dyrkede romantisk sex på en ferie eller prøvede noget nyt sammen. Uanset hvad vil det tænde ham at huske tilbage på det – og ikke mindst at du også husker det!

4. Fortæl ham om en fantasi. Hvis du har dagdrømt om noget frækt eller måske ligefrem haft en våd drøm, mens du sov, så fortæl ham om det i en sms. Ikke nok med, at han synes, det er frækt, at du går og tænker på sex – han elsker også, at du forbinder de frække tanker med ham.

Læs også: Det drømmer mændene om i sengen

 

5. Overrask ham på et ‘upassende’ tidspunkt. Et upassende tidspunkt kan være det mest passende, hvis du virkelig vil gøre ham ophidset. Ved du, at han sidder i møde, så send ham en helt kort sms, hvor du skriver om noget seksuelt (for guds skyld – aldrig fotos!), og han vil få lyst til at afbryde regnskabschefens powerpoint-præsentation på stedet!

6. Rør ved dig selv – og fortæl ham om det. Der er masser af gode grunde til at onanere – og hvis du har brug for endnu én, så kan vi afsløre, at mænd synes, det er virkelig frækt, når du tilfredsstiller dig selv. Næste gang det sker, uden han er til stede, så skriv til ham efterfølgende: “Jeg er lige kommet, mens jeg tænkte på dig”. Og så fik Fifa-aften med drengene pludselig en brat afslutning...

7. Hold dig til virkeligheden. Når du skriver om alt det frække, du vil gøre ved ham, så sørg for at holde dig til ting, du rent faktisk har lyst til at udføre i virkeligheden. Ellers risikerer du, at han lige pludselig køber de håndjern, som du skriver så meget om, at han skal bruge på dig – og det er en træls situation, hvis du slet ikke har lyst til at få dem på.

Test dig selv: Er du vildere i sengen end gennemsnittet?

 

8. Undgå emojis. De er ikke frække. Nej, heller ikke den, der blinker.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?