Par ser porno sammen
© iStock

Ser du porno med din kæreste? Her er 5 grunde til, at du burde gøre det

At dele en fræk oplevelse sammen med din kæreste kan faktisk styrke jeres forhold!

10. november 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

Porno kan godt dele vandene lidt; nogle mener, at porno er en dårlig idé, mens andre tror fuldt og fast på, at det er godt for forholdet. 

I virkeligheden er det jo helt op til jer, om porno er noget, I har lyst til at kaste jer ud i at se sammen, men hvis I synes, at det kunne være spændende og pirrende at se porno sammen, har vi samlet fem rigtigt gode grunde til at, at I endelig skal kaste jer ud i at se de frække film. 

1. I deler en oplevelse

Par kan være modsætninger, der mødes, men under alle omstændigheder er fælles interesser godt for forholdet. Også gerne af den seksuelle karakter. Både mange mænd og kvinder ser jo alligevel porno alene, så hvorfor ikke inddrage din partner? At være fælles om en interesse eller hobby styrker nemlig jeres forhold i længden, og måske spicer det også jeres sexliv lidt op!

2. Mere ærlighed i forholdet

Hvis enten du eller din kæreste i forvejen ser porno, så vil det, at I ser det sammen, bringe mere ærlighed ind i forholdet og rydde mistro af vejen. Ærlighed er altid vejen frem, og ved også være ærlige omkring jeres pornovaner og ved at dele oplevelsen bliver I faktisk tryggere ved hinanden.  

3. I lærer også hinanden bedre at kende

Måske er I den slags par, der er gode til at tale om, hvad I kan lide i sengen. Godt for jer! Hvis du ikke synes, det er en nem samtale at bringe på banen, så kan porno også være en god måde at finde ud af, hvad I hver især tænder på – og måske også opdage nye ting, I ikke selv vidste, at I syntes var lækkert.

4. Det er genialt forspil

Måske især til os kvinder, hvor det ellers godt kan kræve et langt forspil, før vi rigtigt kommer ‘i stødet’. Derfor er porno perfekt til eksempelvis en quickie, fordi I begge hurtigt bliver tændt.  

5. I bliver inspireret til selv at eksperimentere

Porno bliver ofte kritiseret for ikke at afspejle virkeligheden, men det betyder ikke, at I ikke godt kan finde inspiration. Hvis der er et move på skærmen, der fanger jeres opmærksomhed, så er det bare at lade jer inspirere og begynde at eksperimentere selv. 

Kilde: Huffingtonpost.com

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?