Sex
© iStock

10 små ting, der gør jeres onsdagsknald til noget særligt

Sig farvel til missionæren – nu skal der andre boller på suppen

7. december 2016 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. Varm op på mobilen i løbet af dagen. Giv ham et kald, eller send ham et par frække beskeder eller billeder, så han har svært ved at tænke på andet end dig hele dagen. Så har han nemlig kun lyst til én ting, når han ser dig... 

2. Vent på ham i sengen – kun iført hans boksershorts. Din (næsten) nøgne krop vil tænde ham med det samme, og det, at du ligger med hans boksershorts på, vil være et ekstra frækt touch – og så vil han i øvrigt se dig for sig, hver gang han har boksershortsene på fremover.

3. Tag dine højhælede sko på i sengen. De høje hæle får dine ben til se se længere ud – også når du ligger ned – og det vil få dig til at føle dig endnu mere sexet. 

4. Udforsk jeres fantasier sammen. Spørg, hvad hans fantasier er – og lad det ikke blive ved snakken, men leg, fantasér, og gå all in. Måske finder du også en ting eller to, som tænder dig.

5. Leg med jeres sanser. Prøv for eksempel at tage bind for øjnene, så I ikke kan se hinanden, imens I kærtegner hinandens kroppe. Eller giv jer selv den udfordring, som hedder, at I ikke må bruge jeres hænder, når I rører hinanden. Svært? Oh yes, men også virkelig sjovt. 

6. Placer en pude eller to under din ryg, når din kæreste ligger i en stilling ovenpå dig. Han vil kunne trænge dybere ind i dig, og du vil opleve at få en bedre orgasme

7. Smut i køkkenet og find en isterning, og giv så din kæreste et blowjob med isterningen i munden. Kulden vil pirre og tænde din kæreste, og blowjobbet bliver en helt anden oplevelse for jer begge to. 

8. Find dit indre legebarn frem, og hiv sexlegetøjet frem fra skuffen. Legetøjet kan være med til at bringe jer tættere sammen, og det kan være en sjov og ny måde at spice jeres sexliv op, hvis det er blevet lidt halvkedeligt med tiden. En lille vibrator kan være alt, der skal til. 

9. Stimuler ham på en helt ny måde. Selvom de måske ikke vil indrømme det, bliver de fleste mænd tændt, når de bliver stimuleret analt. Tre-fire centimeter oppe i hans anus kan du finde hans prostata, og hvis du tilfredsstiller ham her, vil han være dig evigt taknemmelig. (Men husk lige at spørge først, ikk'?).

10. Onaner foran din kæreste. Han må se, men ikke røre, og det vil gøre ham endnu mere vild efter dig, så jeres sex bliver endnu bedre, når du endelig giver ham lov til at joine dig i sengen igen. 

Vil du læse mere om sex, kærlighed og mænd?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?