Sex
© iStock

13 sætninger, du absolut ikke skal sige til ham i sengen

“Hvad tænker du på lige nu?”

17. februar 2017 af Maria Broe Trustrup Hansen

1. “Er du inde nu?” Hvis du ved, at han ikke er særlig veludrustet, og du ikke kan mærke ham, så fortæl ham i stedet, hvad han kan gøre for at tilfredsstille dig. Det hjælper sjovt nok ikke, at du fortæller ham, at han har en lille pik – og han ved det godt i forvejen.  

2. “Årh, Jesper!” Fuck. Jesper var din eks-kæreste, og det tænder ikke ligefrem din nye kæreste, at du hvisker eks’ens navn i hans øre.

3. “Hvad er klokken?” Okay, det kan godt være, at det ikke er det bedste knald i verden, men skjul lige din begejstring for at få det overstået.

4. “Hov ... Sorry!” Du må især ikke sige det, hvis du har gang i et blowjob.

5. “Jesper gjorde altid det der, hvor han …” Nej, stop med at plapre om din eks, og hvor god han var i sengen, okay?

6. “Hvad tænker du på lige nu?” Det er det mest irriterende spørgsmål ever. Og ærlig talt, han tænker jo nok på dig (og hvis svaret er porno, har du så lyst til at vide det?).

7. “Hmm, synes du også, at her lugter?” Bevares, hvis han virkelig trænger til et bad, er det okay at brokke sig, men hvis det bare handler om en tandbørstning, så bid det lige i dig og nyd ham.

8. “Synes du, jeg ser tyk ud?” Stop. Dit. Selvpineri. NU! Det er ikke tidspunktet at være usikker på dig selv, og han synes tydeligvis, at du er dejlig, når nu I er endt i sengen sammen.

9. “….” Du er bomstille. Ikke engang et lille støn kan komme over dine læber. Der sker ingenting. Nada. Tro os, det hjælper ham ikke.

10. “Ups, glemte jeg at sige, at jeg har menstruation?” Det siger du lige, inden I går igang, ikk'?

11. “Kunne det ikke være flot, hvis vi malede væggen mørkeblå?” Ja, I ligger i soveværelset, og ja, du overvejer at male væggen, som du lige nu ligger og stirrer på – men hallo, vær til stede og drop al den udenomssnak. Det er alt andet end sexet!

12. “Stop!” Imens han er ved at komme. Det er ligesom lidt for sent nu... (Medmindre det selvfølgelig er del af en eller anden fræk dominatrix-leg, I har kørende).

13. “Tjah, det var okay.” Når han spørger dig, om det var godt, må du gerne pynte lidt på sandheden, så han ikke bliver slået helt ud. Men husk – det betyder ikke, at du ikke kan give ham et sextip eller to om, hvad der virker for dig. Det må (læs: skal) du altid gøre! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?