Orgasmetips
© iStock

15 guddommelige orgasmetips (fra kvinder, der selv har fået dem)

Så skal der tages noter!

29. november 2017 af Katrine Ellen Allentoft Haslund

Den kvindelige orgasme er lidt af et mysterie – selv for os kvinder. Heldigvis er der nogle kvinder, der har knækket koden, og de deler gerne deres bedste tips med os. 

Er du klar med pen og papir? Her kommer rådene: 

Kend din krop – og vær ikke bange for at guide ham  

1. “Først og fremmest skal du kunne give sig selv en orgasme, før en partner kan give dig en orgasme. Giv slip, og tænk ikke for meget. Kræv, at din partner kan give dig det, men hjælp ham, så han ved hvordan.” 

– Tanja

2. “Find ud af, hvad du tænder på. Få din partner til at gøre det, eller se porno med lige den ting, du tænder på.” 

– Anja

3. “Der er ikke noget galt med at røre ved dig selv og hjælpe til under samlejet.” 

– Heidi

4. “Slap af, og nyd det. Kend din krop, og lad være med at fake, hvis det er en partner, du vil have sex med igen. Hvis han tror, at han gør det godt, men ikke gør, så fortsætter han med at begå de samme fejl.” 

– Anne Mette

5. “Der gik lang tid, før at min kæreste kunne give mig orgasme, men efter at vi lærte hinanden bedre at kende og snakkede samt eksperimenterede mere med det, hjalp det.” 

– Marie

Den perfekte stilling

6. “Få ham til at trænge op i dig, mens I ligger i ske, så han kan røre dig foran samtidig.” 

– Louise

7. “Rid ham! Det virker i hvert fald (næsten altid) for mig. Jeg rider ham samtidig med, at han stimulerer min klitoris. Der plejer ikke at gå længe, før vi begge to kommer.”

 – Kamilla

8. “Jeg har lettest ved at komme i helt almindelig missionær med en pude under numsen, så jeg lige er løftet lidt. Det kræver, at det ikke er en hurtig tur; det tager nemlig lidt tid med stimulering i samme position.” 

– Julie 

Slap af – også selvom det kan være svært

9. “Slap af og lad være med at tænke så meget over det. Gå heller ikke i panik over ikke at få det. Det kan være megalækker sex, selv om du ikke får en orgasme!” 

– Susi 

10. “Slap af, og find en, som du er tryg ved. Det lyder som en kliché, men det er dét, der virker.” 

– Cilie

11. “Husk at slappe af i kroppen. Jeg kan godt have en tendens til at spænde op, men det gør efter min erfaring bare hele processen mere kompliceret. Husk de dybe vejrtrækninger helt ned i mellemgulvet, og vær ikke bange for at sætte lyd på.” 

– Camilla  

Husk, at det tager tid

12. “Vær tålmodig. Hos kvinder kan der altså ikke holdes pauser midt i det hele. Så 'forsvinder' opbygningen til orgasmen; det skal gradvist opbygges.”

– Anne Sofie

13. “Jeg kan bedst komme, hvis fyren slikker mig og giver sig god tid! God tid er det vigtigste.” 

– Tine

14. “Helt klart et langt forspil! Hvor I kysser og rører ved hinanden i et stykke tid, inden tøjet ryger af. Når først tøjet ryger, går det tit hurtigt.” 

– Jannie

Når alt andet fejler

15. “Vibrators are a girl's best friend.” 

– Ronja

En vibrator kan faktisk være en rigtigt god måde for dig at lære at få en orgasme (ja, orgasme skal altså nogle gange tillæres.) 

Når du har styr på det, er det dog en god idé at lægge vibratoren fra dig – eller risikerer du, at du slet ikke kan få en orgasme, når du er sammen med en mand, med mindre vibratoren er i spil. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?