Oralsex
© iStock

6 frække til munden

Woman viser dig vejen til himlen – og tilbage igen!

31. maj 2013 af Mette Andrea Boesgaard

Mmmm, er der noget så vidunderligt som oralsex? De fleste elsker det – og det gælder både mænd og os kvinder.

Den helt sikre måde at få det fulde udbytte af en god slikketur er, når du eller han ligger på ryggen og tager imod. Men det er også lidt kedeligt og forudsigeligt, ikke? Hvis I har været kærester længe, eller du bare trænger til fræk inspiration, så læs med her – for der er faktisk mange måder at gøre det på! 

Fuldt påklædt

HAN SLIKKER: Denne her duer kun, hvis du har kjole eller nederdel på. Sæt dig på kanten af en stol, seng eller lignende og få ham til at knæle mellem dine ben. Der er ingen grund til at tage trusserne af – bare træk dem til side, så han kan komme i gang med arbejdet.

DU SLIKKER: Lyn op, fold ud og giv ham det bedste blowjob.

Derfor skal du prøve den: Stillingen duer overalt – i køkkenet, på toilettet (også andres toiletter!), hvor end lysten overmander jer. Og den er superfræk, fordi den er så spontan og hurtig.

Sidelæns 69'er

STILLINGEN: En traditionel 69'er, hvor en af jer ligger øverst og den anden ligger nedenunder, er rigtig god til gensidig oralsex. Men det bliver altså lidt mere behageligt, hvis I tager hinanden, mens I ligger på siden i stedet. Så læg jer – dit ansigt mod hans skød og hans ansigt mod dit skød – på siden, og gå til den!

Derfor skal du prøve den: I har stadig begge to fri adgang til herlighederne, OG så er det altså totalt hot at både få og give oralsex på samme tid...

Stående sex

STILLINGEN: Den af jer, der skal give oralsex, ligger på ryggen på en seng med hovedet ud over kanten – hvis du giver ham et blowjob, så sørg for at dit hoved hænger lidt nedad, så der er god passage i din mund. Den, der modtager oralsex, står henover den anden med kronjuvelerne strategisk placeret ved den andens mund.

Derfor skal du prøve det: Hvis du står, kan du virkelig nyde synet af ham, der slikker dig, og du kan samtidig styre slagets gang ved at nærme dig eller trække dig væk fra hans ansigt. Hvis du giver, kan du glæde dig over, at han har fri adgang til at røre dig, mens du slikker.

Ride ride ranke

HAN SLIKKER: Få din mand til at lægge sig på sengen, og sæt dig overskrævs på hans ansigt. Du kan eventuelt lægge en pude under hans nakke, så du ikke behøver bruge lårene så meget. Hvis du har udsyn til hans krop, kan du røre ham samtidig. Hvis du vender dig den anden vej, så dit ansigt vender mod hans hoved, så hold øjenkontakt med ham i stedet. Det er hot!

DU SLIKKER: Ja, denne her kan faktisk også lade sig gøre med ham øverst. Læg dig på sengen med en god pude under nakken, så du ikke vrider nakken af led. Lad ham sætte sig overskrævs på dig, så hans ansigt vender mod dit. Og så er det ellers bare i gang!

Derfor skal du prøve den: Selvom europæernes yndlingssexstilling ikke er en ridetur, er der alligevel mange mænd, som er glade for denne stilling – så hvorfor ikke også bruge den til oralsex? Den, der sidder øverst, har totalt kontrol med, hvor og hvor hårdt eller blidt der skal slikkes – den øverste styrer nemlig, hvor underlivet skal være i forhold til munden. Og den, der giver, kan virkelig nyde at se den anden modtage...

Doggie style

HAN SLIKKER: Læg dig på alle fire og svaj godt i ryggen. Lad den glade giver kravle ind mellem dine ben og slikke dig bagfra.

DU SLIKKER: Han ligger på alle fire – du ligger på ryggen med ansigtet under hans skridt og kroppen mellem hans ben. Denne stilling er lidt hård for nakken, men brug en pude, så du kommer tættere på. Han kan også hjælpe dig ved at skræve længere ned.

Derfor skal du prøve det: Stillingen er superfræk, fordi I gensidigt kan drille hinanden med at trække jer væk og give den gas. Dertil kommer, at han har fuldt udsyn til dig (og når hans yndlingsstilling er doggy, betyder det faktisk, at han gerne vil være den styrende) – hvilket tænder mange mænd.

Bagfra

HAN SLIKKER: Denne stilling minder lidt om doggy style, men i stedet for at stå på knæ, ligger du ned. Læg dig på maven på sengen, og læg en pude under maven. Lad din elsker knæle bag dig mellem dine ben og slik løs.

Derfor skal du prøve den: Fordi du ligger ret fast, kan han styre slagets gang totalt. Han kan både pirre og tirre dig, som han vil – og så kan du ikke se, hvad han laver, så han kan sætte ind med overraskelser, når han vil. Frækt!

Vil du ikke gå glip af tips og tricks? Tilmeld dig Womans nyhedsbrev her.

Hvad synes mændene?