Fræk skolelæreinde
© iStock

Din fødselsdagsmåned bestemmer, hvor vild du er i sengen

Ååhhh januar, din vildbasse!

17. marts 2017 af Maria Clara Iuel

Du har måske undret dig over, at både du, din kæreste, eks-kæreste(r) og måske endda veninder lader til at have forskellige præferencer, når det kommer til sex. En vil have det vildt, en anden vil prøve det hele, og en tredje har ikke den store sexlyst. 

Nu behøver du ikke længere at undre dig over, hvad årsagen er. Astrologen Suzie Keer Wright forklarer nemlig til Cosmopolitan, hvorfor din kæreste måske er en håbløs romantiker, der gerne vil dyrke sex langsomt og inderligt, mens du måske er mere til det vilde og eksperimenterende sex. 

Hvornår er du født?

Det viser sig nemlig, at din fødselsdag har noget at skulle have sagt, når det kommer til, hvordan du er i sengen. Så hvis du er født i marts, er du højst sandsynligt til intens og spirituel sex, hvorimod dem, der er født i december, er meget glade for rollespil i sengen.

Læs med her, hvor vi afslører, hvad din fødselsdagsmåned siger om dit sexliv:

Januar: Er du født i januar måned, så er du uden tvivl en rigtig vildbasse! Januar er nemlig en af de frækkeste måneder, og dem, der er født her, er villige til at eksperimentere med alt det frække i soveværelset (eller køkkenet, haven, badet, det offentlige rum... Du forstår, hvad vi mener).

Februar: Hvis du er født i februar, er du en rigtig eventyrer. Du er meget passioneret med alt, hvad du foretager dig i sengen – meeen du har nok en lille tendens til at være meget oppe i dit eget hoved, så din partner kan have svært ved at trænge igennem til dig.

Marts: Marts-fødte eeeeelsker at tilbringe tid i sengen, igen tvivl om det. Hvis du er født i marts, er sex meget intenst for dig, og du føler dig meget forbundet med din partner, fordi du giver dig 100 procent hen. Det er ikke udsædvanligt, at du tager jeres sex til nye spirituelle højder. 

April: Hvis du er født i april, så ved du, hvad du vil, og helt klart også, hvad du ikke vil. Når du endelig binder dig, så giver du alt, hvad du har til din partner. Sex med en april-født er hot, intenst og meget passioneret. Det eneste problem er, at du kan have en lille tendens til hurtigt at blive træt af din partner.

Maj: Er du født i maj, er der ikke så meget andet at sige, end at du bare elsker sex! For dig er sex varmt, sensuelt og komfortabelt, men du vil helst have det på lækre lagner i flotte omgivelser – så ingen snuskede ungkarle-hybler til dig!

Juni: Hvis du er født i juni, er du enormt nysgerrig og har altid lyst til at lære. Du har det altså bedst med at vide alt om alt, og så er du ikke bange for lidt sexy-talk, når I kaster jer på lagnerne. 

Juli: Er du født i juli, er du lidt af en tryghedsnarkoman. Det er rigtig vigtigt for dig, at du følelsesmæssigt er forbundet med din partner, så du kan føle dig tryg. Lige så snart du er det, så gør du alt, hvad der står i din magt for at gøre din partner tilfreds.

August: Som augustfødt er du meget et enten/eller-menneske. Enten er du ekstremt selvisk, eller også er du ekstremt generøs. Du hader, at din partner fortæller dig, hvad du skal gøre i sengen, og du bliver let såret, hvis du bliver kritiseret for din indsats.

September: Du er højst sandsynligt lidt af en kontrolfreak, hvis du er født i denne måned. Du er meget passioneret, men har altid dine følelser under kontrol. Det betyder, at du godt kan have svært ved at give rigtig slip og dermed få de rigtig gode orgasmer. Så skru endelig lidt ned for kontrollen, så du virkelig bare kan nyde det!

Oktober: Hvis du er født i oktober, er du glad for at beskrive hele den seksuelle oplevelse for din partner. Du elsker at fantasere om, hvordan det bliver, og hvordan din partner vil føle det. Du foretrækker at gå langsomt frem, og du kan allerbedst lide, når jeres sex kan vare længe. Du er superromantisk og elsker at vise din partner det.

November: November-fødselarer er indbegrebet af lidenskabelig sex! Du elsker tosomheden med en partner og kan bedst lide, at I nærmest befinder jer i en slags symbiose, når I har sex.

December: Hvis du er født i december, er du rigtig glad for at skabe historier og spille rollespil, når du har sex. Du kan godt have lidt svært ved at være dybt involveret i din partner under sex, men til gengæld er sex aldrig kedeligt med dig! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?