Nicole Kidman i Eyes Wide Shut
© HBO

Fem steaming hotte sexscener, der giver varmen i efterårskulden (og som du kan streame i dag)

Du behøver ikke engang at logge på Netflix – vi har samlet dem alle her!

1. september 2017 af Redaktionen

Selv om vejret længe har føltes temmelig efterårsagtigt, så er det altså først officielt første efterårsdag i dag – brr! Derfor har vi fundet lidt, du kan varme dig på, når en kop te og et varmt tæppe ikke heelt slår til: fem brandvarme sexscener fra film og serier.

Vi har hevet et saftigt klip frem fra hver titel, men hvis det ikke er nok, kan du streame alle fem på enten Netflix, HBO eller Viaplay – vi har skam tjekket for dig!

Ghost - Netflix

Scenen med Patrick Swayze og Demi Moore i keramikværkstedet har med garanti inspireret et utal af parodier, men den originale scene – eller filmen som helhed – fejler bestemt ingenting, og den kan godt tåle at blive set igen. 

Eyes Wide Shut - HBO Nordic

Eyes Wide Shut har Nicole Kidman og Tom Cruise i hovedrollerne, og der er rigelig mængder full-frontal nudity og sexorgier i hemmelige selskaber… (Klik frem til ca. 1:28 i videoen)

Wild Things – Viaplay

En erotisk thriller med intriger, retssager, trekanter og lesbisk sex i pool – der må siges at være lidt af det hele i denne her film med Denise Richards, Neve Campbell, Kevin Bacon og Matt Dillon.

Troja – Netflix

De fleste kender historien om Troja og den trojanske hest fra Iliaden, men denne her udgave har Brad Pitt med, hvilket klart er en forbedring. 

Her finder Pitts karakter, Akilleus, sammen med Briseis, og selv om deres forhold ikke just starter (eller slutter) gnidningsfrit, så fik vi i hvert fald denne her scene ud af det!

Game of Thrones – HBO Nordic

Det er vist ingen hemmelighed, at det ikke skorter på hverken nøgenhed eller sexscener i Game of Thrones, og så er det jo en skidegod serie – så hvad venter du egentlig på? Af sted til HBO!

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?