article 20574
article 20574 © woman.dk

Kvinder fortryder engangsknald

Mændene, derimod, ser ingen grund til fortrydelse!

14. juli 2005

Det er så yndigt at følges ad - men det er nu også dejligt med bare lidt vildt og dyrisk sex med en fremmed. Eller er det? En undersøgelse, lavet af det engelske magasin Cosmopolitan blandt 5.000 kvinder og 200 mænd, viser, at selvom 2/3 af de adspurgte kvinder har haft et engangsknald, så har de næsten alle sammen fortrudt det.

Mænd, derimod, har tilsyneladende ingen bekymringer i den retning - lidt under halvdelen af de adspurgte sagde, at sex uden forpligtelser er bedre end den sex, man får i et forhold. Og 49 % af mændene siger, at de aldrig har fortrudt et one-night stand.

Kvindernes ubetinget største skuffelse i forbindelse med deres engangsknald er, at det ikke udviklede sig til et forhold - lidt under halvdelen af dem ønskede sig nemlig en romance og en partner for livet, da de sprang i kassen med den udvalgte. Men alligevel mener 64% af kvinderne, at det er muligt at have sex uden at det skal blive til mere end bare lidt tilfældigt bolleri.

Måske belært af erfaringer sagde langt de fleste kvinder i undersøgelsen, at et one-night stand for deres vedkommende kun var noget, der skete 1 eller max. 2 gange i løbet af deres liv. 30 % nød dog engangsknald 1-2 gange om måneden, 5 procent har 1 one-night stand om måneden og kun 1 % kaster sig ud i nye eventyr hver eneste weekend.

Når kvinderne skulle forklare, hvorfor de så alligevel endte i kanen til et engangsknald, skød de skylden enten på for meget sprut (57%), at de skulle over en hjertesorg (43 %) eller god kemi (43 %), mens svaret "hvorfor ikke, vi er vel voksne mennesker" fik 18 % af stemmerne.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?