Forvandl dit sexliv
© iStock

“Mit sexliv blev 1.000 gange bedre, da...”

7 kvinder deler deres aha-oplevelser i sengen

28. november 2016 af Redaktionen

Har du nogensinde fået en virkelig aha-oplevelse i sengen? Disse syv kvinder vil gerne dele deres største sexøjeblikke med dig. Læs, hvordan alt fra kontrol og øvelse i orgasmer til isterninger gjorde en positiv forskel for deres sexliv.   

Sig det højt 

“Da jeg mødte min kæreste, sagde han altid ting som: ‘Jeg bliver aldrig træt af det her’ og ‘du er bare så dejlig’, når han gav mig oralsex. Det fik mig til at slappe af, og så kom orgasmen buldrende. I en periode glemte han det, men så fortalte jeg ham, hvor stor en forskel det gjorde. Og han har aldrig glemt det siden!” 

– Anna

Ny legekammerat 

“Jeg var inde i en periode, hvor jeg ikke havde så meget lyst, og jeg havde svært ved at få orgasme. Men så en dag havde min kæreste et vibrerende æg med hjem, og så skal jeg love for, at jeg kom. Igen og igen!” 

– Christina

Jo mere jo bedre 

“Engang læste jeg i et magasin, at jo mere sex jeg dyrkede, desto større lyst ville jeg få. Så jeg besluttede, at jeg ville have sex med min kæreste mindst tre gange om ugen – også på dage, hvor jeg ikke var helt oplagt. Og det virkede! Tidligere havde vi sex en gang om ugen, men nu er vi oppe på fire. Sexen er bedre, og vi er i det hele taget blevet gladere begge to.” 

– Pia 

Jeg bestemmer 

Da jeg tog kontrollen over forspillet, blev sex meget bedre. I dag er det mig, der bestemmer, hvornår vi skal knalde. Det pirrer mig sindssygt meget at se, hvor ophidset han bliver – og at vide, at jeg kan pine ham, til han næsten taber kontrollen.” 

– Julie

Iskoldt begær 

“Efter jeg læste Fifty Shades of Grey, er kæresten og jeg begyndt at tage isterninger i munden inden oralsex. Det er så koldt, at kroppen får et chok. Det giver en vild nydelse og forstærker orgasmen!” 

– Isabella 

Gør det selv

“Jeg brugte altid vibrator, når jeg onanerede, fordi det tog for lang tid med fingrene. Men jeg havde svært ved at komme sammen med en mand. Derfor kasserede jeg vibratoren og trænede mig selv i at komme i forskellige stillinger – stående, på maven, på ryggen og i badet. Jeg øvede mig også i at komme efter kort tid og lang tid. Nu kender jeg mig selv så godt, at jeg aldrig har problemer med at få orgasme under sex.” 

– Lisa

En ny første gang 

“Det var grænseoverskridende at prøve analsex første gang. Vi var i bad, og så gav han mig oralsex i lang tid, inden han stak en finger op bagi, og derefter to. Da jeg var helt tændt, trængte han forsigtigt op. Det gjorde ikke ondt, men det var en anderledes følelse. Jeg kunne mærke, han var vildt tændt, og jeg begyndte langsomt at nyde det. Siden er jeg blevet mere og mere tryg ved det – og det har givet vores sexliv en ny dimension.” 

– Maria

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.


Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?