Romantik
Romantik © Colourbox

Planlæg en fræk aften med kæresten

Overrask din kæreste på en helt almindelig hverdagsaften

7. november 2007

Vi ved jo alle at det er de små ting i hverdage der tæller, men du kender sikkert det der med, at ende i en rutine: I kommer hjem, kæresten sidder foran computeren eller fjernsynet - måske er han ikke kommet hjem endnu, der laves mad som I spiser mens i ser tv og derefter crasher i begge i sofaen, helt færdige efter en hård arbejdsdag. Der bliver i indtil dagen er omme og det er blevet sengetid.

Men ville det ikke være fedt at bryde ud af den daglige trummerum og for en gang skyld få en romantisk aften på en helt almindelig hverdag? Woman giver dig her en liste med småting, som du og din kæreste kan gøre i hverdagen, og som ikke kræver den helt store planlægning. Gør en ting af gange, for alt for megen romance kan gå hen og blive overkill.

 

4 MINUTER
Parterapeuter og andet godtfolk, der har forstand på den slags ting, fortæller at det vigtigste tidspunkt på dagen, er det tidspunkt, hvor du kommer hjem. Brug de første fire minutter efter enten du eller din kæreste er kommet hjem, til at sige hej til hinanden på en god måde. Den der er hjemme skal få den anden til at føle sig velkommen. Giv et kys og et kram og tal om, hvordan dagen har været - det kan såmænd bare være imens at overtøjet bliver taget af.

 

VEJEN TIL MANDENS HJERTE
Et godt gammelt ordsprog siger, at vejen til mandens hjerte går gennem hans mave - altså skal du i gang med at kokkerere. For mad kan også være vejen til noget helt, helt andet, der foregår længere syd for både hjerte og mave!

Lav noget lækkert mad (men ikke så meget, så han segner om på sofaen fordi han er stop mæt). Tænd et par stearinlys og brug dem som den eneste lyskilde - på den måde kan I sende hinanden frække blikke i flammens skær.

 

LIDT TIL FANTASIEN
Sexet undertøj er et sikkert hit. Overrask ham ved at klæde om, mens han ser tv, og kom ind i stuen i noget lækker lingeri. Tv'et bliver helt sikker ganske uinteressant (Denne taktik virker dog ikke, når der er landskamp eller store sportsbegivenheder).

TAG PÅ DATE
Ring til din kæreste og sig til ham, at han skal møde dig inde i byen. Det kan være på en bar, en cafe eller måske endda på et hotelværelse. Brug hele aftenen på at være sammen - bare du og ham. I vil have flere timer sammen uden at blive forstyrret af tv, computeren eller telefoner der ringer.

Pssst: hvis du er den kreative type, kan du lave en skattejagt, hvor kæresten skal prøve at finde dig  - og prisen... Jah, det siger jo næsten sig selv.

 

TV-GAMES
Ser I meget tv sammen, så er her en leg, der gør det meget sjovere at sidde foran kassen. Vælg et ord - enten på dansk eller engelsk afhængig af hvilket sprog, der bliver talt i de programmer I ser. Ordet skal være et, der bliver sagt ofte. Hver gang ordet bliver brugt i et af programmerne, skal I kysse hinanden. Inden I ser jer om, vil I have glemt alt om tv, og koncentrerer jer om noget ganske andet.

 

PIR HAM MED MASSAGE
Du ved det sikkert allerede - altså at din kæreste elsker at få massage. Det kan være temmeligt hårdt og anstrengende at give en stor omgang kropsmassage, men derfor bør du stadig kaste dig ud i det i ny og næ, for at gøre din kæreste glad. Sørg for at massagen foregår i et opvarmet rum og brug en lækker olie. Dryp små dråber olie på hans ryg - det er meget pirrene, når de små glatte dråber rammer huden.

Start med nakken og skuldrene og arbejd dig ned langs ryggen. Dril ham ved at give massage på baller og inderlår, kør hånden i cirkelbevægelser og sørg for at komme tæt på dilleren uden at røre den. Når du har drillet ham lidt, vil han slet ikke kunne holde fingerene fra dig.


Hvad synes mændene?