Forelsket par
© iStock

Så ofte skal du (ifølge videnskaben) have sex for at være lykkelig

“Hey, har du lige haft sex? Det stråler jo ud af dig!”

14. juni 2017 af Amalie Blixt

Sex kan gøre nogle vilde (og fantastiske) ting ved din krop – vidste du for eksempel, at en orgasme lammer de dele af din hjerne, der styrer følelser som angst og frygt?

Det er generelt også liiidt nemmere at føle sig lykkelig efter en rigtig god orgasme – og har du svært ved at ramme orgasmen, så kan du læse sexologens råd til, hvordan du får orgasme HVER gang.

Nu viser en ny undersøgelse, hvor ofte du i virkeligheden skal have sex for at være lykkelig hele tiden. I undersøgelsen fortalte 200 nygifte par, hvor ofte de har sex, og de beskrev deres seksuelle og generelle tilfredshed med parforholdet. 

Undersøgelsen viste, at den fantastiske følelse, som rammer dig efter sex, varer i helt op til to dage efter en tur på lagnerne. 

Det magiske tal er 2 (dage)

Testpersonerne følte sig seksuelt tilfredsstillede i 48 timer efter, de havde haft sex, og de var faktisk også mere tilfredse med deres parforhold i dette tidsrum. Forskerne ser resultaterne som bevis for, at efter-sex-gløden er med til at skabe en følelse af nærhed med din partner. 

Det skal dog lige siges, at studiet måske er påvirket af, at nygifte par er mere tilbøjelige til at fortælle om deres seksuelle og generelle tilfredshed med partneren i et positivt lys end i et negativt.

Men hvis du (også) elsker den fantastiske følelse efter sex (og gerne vil mærke den hele tiden), så skal du hive din kæreste med i sengen hver anden dag – og som en ekstra bonus bliver både du og din kæreste lykkeligere i jeres parforhold.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?