Sådan får du en orgasme, hvis du har svært ved det

Svært ved at få orgasme? Læs med her

“Hej!

Jeg skriver fordi, at jeg ikke kan få orgasme. Jeg har en kæreste, og vi har det rigtig godt sammen. Jeg er meget tryg ved ham og sexen er god, men alligevel er det som om at jeg ikke kan få en orgasme. Han bruger mest hænderne, fordi det ikke giver så meget, når han går ned. Nogle gange kan det føles som om, det er tæt på, men det sker ikke og til sidst må jeg bede ham stoppe fordi, at det på en måde ikke føles rart længere.

Jeg ved ikke hvordan det føles, så jeg kan godt være lidt bange for det også, og jeg kan derfor godt tænke, at det ikke skal ske første gang, når jeg er sammen med ham. Jeg har hørt, at det er godt at onanere, men det er bare ikke så tit, at jeg har lyst, hvilket også kan bekymre mig lidt... Håber du kan hjælpe. Er der noget jeg kan gøre ved det?

Mvh. Anonym”

 

Kære Anonym

Jeg kan godt forstå, hvad du mener med, at du på en måde er bange for at få din første orgsme med din kæreste, da jeg kan forstå, at det er et uberørt univers for dig? Jeg ville da også være en smule nervøs, hvis det var mig. Men netop fordi du har denne frygt liggende i dig, er det med til at sætte en hinder for din orgasme.

Jeg lærte mig selv at få orgsme ved at onanere. Jeg onanerede ikke meget som teenager, og begyndte faktisk først, da det endelig slog mig; "Hey.. det kan ikke være rigtigt, at du ikke kan få orgasme, Theresa! Nu MÅ du lære det." Jeg havde heller ikke så meget lyst til at onanere i starten, da jeg ligesom ikke rigtig fik noget ud af det. Det var super svært, og jeg blev ved med at miste mit fokus, samt følelsen i fissen. Jeg prøvede at fantasere om alt muligt frækt, men det virkede ikke.
Men.. Jeg blev ved. Jeg var stædig og følte nærmest, at jeg var på en mission. For hvordan skal en anden kunne give os en orgasme, hvis ikke vi selv kan?

Mit råd til dig lyder som følgende:

1. Køb en dildo

Du skal onanere, selvom du ikke har lyst. Køb noget kokosolie, tænd for nogle stearinlys og sæt tid af til at hygge med dig selv. I stedet for at se din yndlingsserie på Netflix, så onanér. I stedet for at tjekke updates på Facebook, inden du går i seng, så onanér. Brug tid på at massere din mave, dine lår, dine bryster. Det er ikke kun dit underliv, som er rart at røre ved. Jeg elsker fx at stimluere mine brystvorter og ae mine inderlår. Jo mere vi rør ved og giver vores krop kærlighed, desto mere vil den åbne sig for vores berøring.

Drop målet og tanken om, "jeg SKAL komme" og prøv istedet at fokusere på at være helt tilstede med dig selv. Leg med din fisse. Hvor føles det dejligt at røre? Hvor i skeden er du mest sensitiv? Hvordan føles det at lege med din skedeåbning? Vær nysgerrig på dig selv og din krop. Når du først begynder at kunne "komme", vil du også begynde at have meget mere lyst til at onanere og lyst til sex. Og bliv så ved med at øve dig! For øvelse gør mester. ;)
 
2. Husk din vejrtrækning

Vi har det med at glemme at trække vejret fra maven, både i dagligdagen og mens vi har sex. Hver gang du føler, at du er ved at være tæt på at få en orgsame, så bliv bevidst om din vejrtrækning og tag nogle dybe ind- og udåndinger. Det hjælper dig blandt andet med at flyde ned i kroppen igen, da man lige inden man er ved at "komme", nogle gange godt kan tænke; "Ja!! nu sker det. Nu er jeg ved at komme." - og så mister man ofte orgasmen, da man hopper op i hovedet.

3. Drop hjælpemidler

Hvis det på ingen måde virker for dig, at onanere dig til en orgasme uden "hjælpemidler" i form at porno eller erotiske noveller, så indrag det i din onani. Se noget porno, læs noget erotik. Hvordan påvirker det dig? Bliver du liderlig af det? Hvor meget skal du se eller læse, før du bliver våd? Nogle kvinder/mænd har det en smule svært ved at skulle se porno, da de føler en smule skam ved det. Men der er intet skamfuldt i at se porno!

4. Dagligt mantra

Prøv at gøre dit daglige mantra til: "Jeg er en orgasmisk, smuk, lidenskabelig og liderlig kvinde." Og bliv ved med at sige dette til dig selv, igen og igen - hver dag. Du behøver ikke at sige det højt, men det vil klart give den største effekt, hvis du gør.

Måske lyder mit sidste råd en smule mærkeligt, men overbeviser du først din hjerne om, at du er: orgasmisk, smuk, lidenskabelig og liderlig, så vil din krop også begynde at tro på det. Og siger du disse ting til dig selv hver dag, så vil du med 100% begynde at mærke en forandring inden i dig.

Det var vist alt for nu.
Jeg håber inderligt, at du formår at onanere dig til din første orgasme. Jeg tror i hvert fald på dig, så nu skal du bare tro på dig selv.

Kærligst

Theresa Johanne

Husk, at du også kan få svar på dine egne spørgmål om sex, parforhold og meget mere i Sexbrevkassen. Send dit spørgsmål til [email protected]

sss
Sexbrevkasse

Jeg hedder Theresa Johanne Kirkby og er en ung og frisindet sexolog, hvis passion for åbenhed gør mig i stand til at nedbryde sociale og seksuelle tabuer. Til daglig læser jeg til kropsterapeut ved siden af mit arbejde som sexolog/terapeut.

Her i sexbrevkassen deler jeg gode råd og tips i form af ekspertviden såvel som personlige erfaringer og besvarer bedst muligt dine spørgsmål vedrørende sex, kærlighed og intimitet. Jeg er ikke bange for at snakke højt og dele af egne seksuelle erfaringer og følelser, så forvent et ærligt og jordnært svar – et svar, som vi alle kan forstå.

Du kan stille mig spørgsmål her på sexbrevkasse@woman.dk. Spørgsmålene, du stiller, kan blive brugt redaktionelt af Woman.dk, men vil være helt anonyme.

Har du lyst til at vide mere om mig eller mit arbejde, er du velkommen til at kontakte mig på min hjemmeside www.Theresajohanne.com eller på min Facebook.

 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?