Sådan forvandler du dine sexklassikere
© iStock

Sådan puster du nemt og frækt nyt liv i doggy'en, missionæren og rideturen

Dine gamle sexklassikere kan meget mere, end du tror...

28. marts 2017 af Redaktionen

Ender I altid i de samme to-tre stillinger? Det er der intet galt i – de er klassikere af en grund! Men har I lyst til at spice dem op, kommer her nogle nemme forslag. 

Doggy Style

  • Behold blondetrusserne på, mens I dyrker sex – det giver en lidt dyrisk ‘kan slet ikke vente’-følelse. Det er også superfrækt at dyrke sex iført selvsiddende strømpebukser. Du kan finde inspiration til sexet undertøj lige her. 
  • Kryds benene, mens han er inden i dig. Det føles ekstra stramt for jer begge. 
  • Doggy style er som skabt til en omgang let spanking – din numse er jo lige der! Sig til ham, at han godt må give dig et lille klask, og se, hvad det gør ved jer. 
  • Flyt løjerne ud i resten af huset: Læg dig med overkroppen ind over et bord, vaskemaskinen, eller måske en stol.
  • I kan også prøve at stille jer foran et spejl og se, hvad det gør ved oplevelsen. 
  • Det er oplagt at bringe dine hemmelige fantasier i spil, nu hvor du alligevel ikke kan se ham. Det kunne jo faktisk lige så godt være Ryan Gosling, der stod bag dig lige nu... 

Rideturen

  • Brug masser af glidecreme. Jo mere fugt, desto bedre fungerer stillingen.
  • Få ham til at stimulere din klitoris med sine fingre, mens du rider ham (Pssst... Læs her, hvordan du når klimaks hver gang). 
  • Det er ikke kun din overkrop, der kan ændre vinklen i denne position. Eksperimentér med at flytte rundt på dine ben. 
  • Bliver du meget selvbevidst, når du er øverst? Giv ham bind for øjnene. Så behøver du ikke tænke på, om brysterne hopper mærkeligt – og kan i stedet koncentrere dig om nydelsen.
  • Giv ham høretelefoner på. Det skaber en helt ny oplevelse at dyrke sex med musik i øregangene – især hvis han stadig har bind for øjnene. Bagefter kan I bytte til en anden stilling, hvor det er dig, der nyder musikken, mens han arbejder. 
  • Placér en pude under hans numse, mens du rider ham. Det ændrer vinklen, så han kan støde endnu dybere. 

Missionæren 

  • Kig ham i øjnene – og insistér på at holde øjenkontakten under hele akten. Det skaber en meget intim stemning. 
  • Læg dig med hovedet ud over sengekanten – den ekstra ilt til hjernen kan give nogle vilde orgasmer.
  • Aftal, at ingen af jer må sige noget under akten – eller at kun den ene må. Selvom det normalt er fedt at give los med dirty talk og skrigeri, er det også spændende at gå i den helt modsatte grøft for en aften.
  • Lad ham give dig håndjern på – eller hvis I ikke lige har sådan et par liggende, kan han binde dine hænder sammen med et tørklæde. Det er superfrækt at give helt slip på kontrollen.
  • Placér dine hænder i hans hår, eller tag fat om hans ansigt. Prøv også at kærtegne hans øreflipper – de er fyldt med erogene zoner.
Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman og skrevet af Cecilie Winther.


Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?