Sex mindsker rynker | par i seng
© iStock

Undersøgelse: Så tit skal du have sex for at holde rynkerne væk

Ja, sex holder dig ikke bare i form, det holder også rynkerne fra døren – men hvor meget skal der til?

14. december 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Der er vist relativt bred enighed om, at sex er ret fedt i sig selv, men lagengymnastik har også en række sundhedsfordele. Selvfølgelig får du brændt lidt kalorier af, når I kaster jer rundt i sengen, men det er åbenbart også godt for hud og rynker.

En undersøgelse fra det videnskabelige tidsskrift Psychoneuroendocrinology viste nemlig, at kvinder, som har sex med deres partner mindst én gang ugentligt, har længere telomerer.

Telomererne er en struktur i cellen, og jo længere telomererne er, jo flere gange kan den enkelt celle dele sig, hvilket gør, at huden kan fornyes og holde sig ung i længere tid.  

Der findes også et enzym kaldet telomerase, som er med til at forlænge telomererne, og produktionen af det enzym øges altså, når en kvinde har sex med en partner, som hun elsker, mindst én gang om ugen.

Det skulle ikke gøre den store forskel for huden, om det er tilfredsstillende sex, men det håber vi nu på dine vegne, at det er.

Ekstra fordele for huden

Som om det ikke var nok, at sex kan mindske rynker, viser undersøgelser også, at sex udløser anti-inflammatoriske molekyler, som reparerer huden, og det giver også din hud en flottere glød og modvirker tør hud samt akne.

Det var ikke, fordi vi havde brug for en undskyldning mere for at hoppe under dynerne, men det giver da utvivlsomt et skub i den rigtige retning!

Kilder: Netdoktor, Huffington Post, My Domaine

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?