Vælg den rette vibrator

Sådan finder du vej i junglen af skønt, vibrerende legetøj

28. august 2008 af Mette Andrea Boesgaard

Vælg den rette vibrator


Har du nogensinde drømt at finde den perfekte sexpartner? En, der er trofast, tålmodig, udholdende og har 100% orgasme-garanti? Så skulle du tage at købe dig en vibrator. Den er billig i drift og effektiv, og så kan du både øve dig alene og sammen med kæresten.

Men markedet bugner af vibratorer i en sådan grad, at en stakkels søgende pige let kan blive overvældet. Hvis du er tvivl om, hvad du skal vælge, er allerførste skridt på vejen at lege lidt med dig selv for at finde ud af, hvad det egentlig er, du leder efter.

Onani - sådan gør du

Når du har pillet lidt ved dig selv, står det formentlig meget klarere for dig, hvad der skal til, for at netop du kommer - og så er det tid til at besvare de mere konkrete spørgsmål: Hvad skal du bruge nyanskaffelsen til? Hvor meget skal sådan en satan vibrere? Hvor stor skal den være og hvilket materiale skal jeg vælge?

Formål, vibrationer og størrelse

HVAD SKAL DU BRUGE DEN TIL?
Der findes vibratorer til snart sagt alle seksuelle formål og præferencer, og derfor er det allerførste spørgsmål, du skal stille dig selv, hvad du egentlig vil bruge din vibrator til. Vil du helst have vibrationerne på din klitoris? Foretrækker du dem i skeden? Skal vibratoren en tur i det bagerste hul? Eller vil du have den flere steder på en gang?

Hvis du ikke er helt sikker, så vælg den klassisk penisformede version, for den er god til lidt af hvert - i hvert fald hvis den vibrerer så kraftigt, at vibrationerne når helt ud i spidsen af vibratoren. Med sådan en sag kan du nemlig både bruge den på klitoris og i skeden, hvis du skulle få lyst til det. Du kan dog også nøjes med en lille klitoris-vibrator, den giver ofte meget mere vibration for pengene og så er den også mere diskret. Men den ultimative fornøjelse er to-i-en vibrator, som både virker både foran og inden i. Og for de rigtigt avancerede findes der også vibratorer, der er til både klitoris og de to huller...

Hvis du vil ha' vibrationer i numsen, så vælg en vibrator, der er lavet til formålet - du kan kende dem ved, at de har en bred fod forneden, så du er sikker på, at den ikke ryger op ved en fejltagelse.

 

 

HVOR STÆRKE VIBRATIONER VIL DU HAVE?
Det kan være svært at svare på det spørgsmål, hvis du aldrig har før har leget med et stykke vibrerende legetøj, så vær forberedt på at eksperimentere. Onanerer du ved at gnide fast på klitoris frem for at strejfe det følsomme punkt, så er du nok mest til et kraftig vibration - ellers gå efter noget mildere.

De mest vibrerende modeller er den slags massage-apparater, du sætter til i stikkontakten, eller modeller i hård plastik. De blideste er jelly- og silikone-modeller, der kan nøjes med et AA-batteri. Er du i tvivl, så vælg altid et stykke legetøj, hvor du kan justere intensiteten af vibrationerne - så kan du selv eksperimentere med, hvad der passer dig bedst.

 

HVOR STOR SKAL DEN VÆRE?
Størrelsen betyder ikke så meget, hvis din vibrator alligevel aldrig forlader natbords-skuffen, men er du meget på farten og vil du gerne have din lille vibrerende ven med, så vælg en lille, diskret klitoris-vibrator - og altid uden ledning, det kan være så svært at finde en stikkontakt, når man er trængende!

Vil du bruge din vibrator i skeden, er vibratorens bredde lige så vigtigt, som hvor meget den vibrerer. Er du ikke sikker på, hvor stor du kan lide den, så køb hellere en vibrator, der er for lille end en, der er for stor.

Materiale, udseende og pris

HVILKET MATERIALE SKAL JEG VÆLGE?
De tre mest almindelige materialer er jelly (sådan noget vingummi-agtigt blødt gummi), hård plastik og silikone.

Du får mest ud af vibrationerne, hvis du vælger et stykke legetøj i hård plastik. For de følsomme kan det dog være for meget af det gode - og så skal du tænke dig om en gang til, hvis støjniveauet kan blive et problem: Vibratorer i hård plastik er nemlig klart dem, der larmer mest.

Jelly udnytter også vibrationerne ret godt, men det er blødere og derfor, synes mange, mere behageligt at lege med end vibratorer af hård plastik. Det dæmper også lyden, så du kan tilfredstille dig selv med mindre værktøjs-støj. De 2 eneste ulemper er, at jelly er ret porøst og derfor hurtigt bliver snasket og ækelt, og at noget tyder på, at det kan frigive stoffer, der er skadelige. Derfor bør du bruge et kondom med din jelly-vibrator.

Det ubetinget bedste materiale til en vibrator er silikone. Det føles rart, det dæmper lyden, og det er superlet at rense. Desværre er silikone-vibratorer noget dyrere end andre vibratorer, men det er en god investering.

 

HVORDAN SKAL DEN SE UD?
Skræmmer en stor, livagtig pik livet af dig? Eller kan du ikke koncentrere dig, hvis du tænker på, at du har en sød delfin i fissen? Vælg den vibrator, der er mest sexet (eller mindst frastødende) - det er helt op til dig selv.

 

HVOR MEGET MÅ VIBRATOREN KOSTE?
Sidst men ikke mindst spiller prisen også en rolle. Vibratorer kommer i alle prisklasser, og det er kke nødvendigvis den dyreste og mest avancerede, der er de bedste. Hvis du ved, at du vil have en bestemt vibrator, så køb den, men ellers start med en billig en, så kan du altid investere, hvis du bliver forfalden til vibrationer!

Hvad synes mændene?