Pink trusser
© iStock

Vi kvinder får vores allerbedste orgasmer, når vi rammer denne bestemte alder

Er du selv i denne alder? Ellers har du noget at glæde dig til!

18. juni 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Orgasmer kan godt være lidt af en videnskab. Hvis du aldrig har fået en orgasme (eller bare vil sikre dig flere og bedre orgasmer), har vi heldigvis før guidet dig til, hvordan du overvinder orgasme-krisen, givet dig syv nemme orgasme-hacks og givet dig hele 18 tips til at få flere orgasmer.

Nu har videnskaben også noget at skulle have sagt, for en undersøgelse viser nemlig, hvilken alder du skal ramme for at få de bedste orgasmer.

Kvindelige orgasmer

Undersøgelsen er foretaget af Natural Cycles, som er en præventionsapp. Her deltog 2.600 kvinder, og de skulle blandt andet fortælle om deres orgasmer, hvor meget de nød sex og om deres seksuelle tiltrækningskraft.

Deltagerne blev inddelt i tre grupper:

  • Unge (under 23 år)
  • Middel (23-36 år)
  • Ældre (36+)

36+ kvinder får de bedste orgasmer

Kvinderne fra kategorien 36+ var dem, der både havde de fleste og bedste orgasmer. Undersøgelsen viser også, at sex i denne alder er formidabelt, for 86 procent af deltagerne, der havde bedst sex, var nemlig fra denne aldersgruppe.

Kvinderne i den unge kategori følte sig til gengæld mest attraktive og sexede – men det var dem, der i undersøgelsen fik færrest orgasmer. 

Heldigvis har tidligere forskning afsløret, at du faktisk kan træne dig til bedre orgasmer. Så selvom du er under 36 år, kan du sagtens øve dig i at få helt igennem fantastiske oplevelser i sengen. 

Kilde: Netdoctor

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?