© iStock

Godnathistorie: En djævel på et lagen

Der ville helt sikkert ske noget mellem hende og Jesper – den farlige djævel – til årets halloween-fest på Designskolen

1. november 2015 af Susanne Jønsson

Nadia trak kjolen over hovedet. Det hvide stof smøg sig om hendes krop, og hun noterede med tilfredshed, hvad de seneste måneders hårdt arbejde i træningscentret havde gjort for hendes baller og lår. Så fast i kødet, hun var blevet.

Hun puttede sirligt lidt glimmer på øjenlågene og i håret og lavede en piruet foran spejlet. Nu var hun klar, og hun skulle nok blive den smukkeste engel til årets halloweenfest på skolen.

Da hun kort efter cyklede mod Østerbro, hvor Designskolen lå, blev hendes øjne mødt af et besynderligt syn: I vejkrydset ved skolen kunne hun se en række sære væsener. Djævle, hekse og trolde i fuldt ornat var på vej til udklædningsfesten. Da hun kom ind, fandt hun hurtigt sammen med de andre fra sit hold, og de fulgtes ad ind i festsalen. Selv om det var hyggeligt at drikke drinks med dem, hun kendte i forvejen, spejdede Nadia hele tiden rundt i lokalet efter en bestemt person, og hun fik et sug i maven, da hun fik øje på ham.

Jesper var klædt ud som djævel, men en lækker en af slagsen med bar overkrop, der glinsende i halvmørket. Han sluttede sig til dem, men selv om de stod i hver sin ende af gruppen, kunne Nadia mærke, hvordan deres øjne fandt hinanden og låste sig fast i et intenst blik.

I aften er du min

Det var ikke første gang, hun følte en sitren ned gennem sin krop, når hun fik øjenkontakt med ham, men hun vidste instinktivt, at der ville ske noget mellem dem i aften. De havde flirtet uhæmmet med hinanden siden semestrets begyndelse, men det her var første gang, de var til fest sammen. Hun kunne se Jesper bane sig vej hen til hende. Han skubbede manden med leen af vejen uden at miste øjenkontakten med hende. Nadia følte, hun blev helt svimmel, da han nåede frem og stillede sig så tæt op ad hende, at hun kunne dufte hans krop.

“Jeg har ventet på, at du skulle komme,” hviskede han til hende, hvilket på en gang overrumplede og begejstrede Nadia. Så var hendes intuition ikke helt på afveje.

“I aften er du min,” fortsatte han og snusede hende op ad halsen.

Lige da hun skulle til at kysse ham, tog han i stedet hendes hånd og trak hende med ud på dansegulvet. Musikken havde et hurtigt tempo, men Nadia og Jesper stod og rokkede stille midt på gulvet. Mens troldene og heksene nærmest gik amok i dans rundt omkring dem, kunne Nadia med hver en fiber af sin krop mærke, hvor tæt på hende Jesper var.

 Læs også: Godnathistorie: Frække drømme

Hun kunne mærke hans ben mod sine lår, og selv om der både var hendes kjolestof og hans cowboybukser imellem dem, føltes det, som om de stod hud mod hud. Efter at have fantaseret om ham i månedsvis, var det vanvittigt intenst endelig at få lov til at røre ham.

Jespers hænder gled ned langs hendes arme, og hans fingre flettede sig ind i hendes. Med et snuptag tog han hendes hænder om bag på hendes ryg, så hun nu stod mast ind i hans favn, og hun kunne mærke på bulen, der pressede mod hendes skød, at han ikke var helt upåvirket af hendes bryster tæt på sin brystkasse. Han bøjede sit ansigt ned mod hende og lod sine læber følge rundingen ved hendes hals. Så lagde han ansigtet ind mod hendes hår og snusede indad.

Han holdt hende længe tæt ind til sig i et bjørnegreb – så længe, at Nadia troede, hun skulle sprænges af begær. Da han gav slip på hendes hænder, lod hun dem udforske hans krop. De gled undersøgende hen over hans spændstige brystkasse og fulgte armenes muskler, indtil hendes hænder som det naturligste låste sig bag om hans nakke. Hun trak ham ned til sig og gav ham et kys. Bare et hurtigt et, som straks blev efterfulgt af et længere, dybere kys, der fik begæret til at flamme op i dem begge.

Læs også: Godnathistorie: Speciale-sex

“Kom med,” hviskede han i hendes øre. Hun kunne høre på hans åndedræt, hvor tændt han var.

De gik udenfor og et stykke hen ad gaden, indtil Jesper standsede op og låste dem ind i en opgang. “Det er her, jeg bor. Har jeg nogensinde fortalt dig om min tagterrasse?” spurgte han, mens de gik op ad trapperne.

Benhård og stor

Nadia rystede på hovedet og blev helt mundlam, da hun så hans lejlighed. Den bestod af ét stort rum, hvoraf halvdelen blev udgjort af en kæmpe tagterrasse med en fantastisk udsigt over byen. De gik derud og blev mødt af den kølige natteluft, men der var akkurat varmt nok til, at de kunne ligge tæt på en madras under stjernerne uden at fryse. Jesper pakkede dem begge ind i et stort tæppe. Det varede dog ikke længe, inden de igen sparkede det af sig, for de fik begge varmen, da de ivrigt forsøgte at flå tøjet af hinanden.

Jesper famlede med lynlåsen på hendes kjole, og hun sled med knapperne i hans cowboybukser. Hun kunne mærke, hvordan hans pik kæmpede for at komme ud i det fri, den spændte stoffet i boksershortsene ud som et telt. Der undslap hende et svagt gisp, da hendes hånd tog fat om hans pik. Den var benhård og stor. Hun lod sine læber glide ned langs hans nøgne krop, indtil de kunne lukke sig om hans lem. Det ophidsede hende at høre, hvordan han gav efter og stønnede, mens hun gav ham blowjobbet.

Læs også: Godnathistorie: Fræk magtleg

Bagefter var det hendes tur til at give vellystne lyde fra sig, da han gav gengæld ved at glide ned mellem hendes ben, hvor hans tunge drev hende til ukendte højder af liderlighed. Lige da hun var ved at komme, trak han sig væk og lagde sig i stedet op bag ved hende og trængte ind i hende med et stød. De fandt hurtigt en fælles ryme, og Nadia blev endnu mere opstemt, da hans hånd fandt vej til hendes klitoris, samtidig med at han tog hende bagfra.

Klokken var endnu ikke midnat, da de kom første gang. Fuldstændigt udmattede og afslappede krøb de ind i Jespers store seng, indtil de igen blev overmandet af lysten, der holdt dem vågne det meste af natten.

Da Nadia vågnede næste morgen, vendte hun sig om i sengen. Jesper lå nøgen ved siden af hende og sov sødt i dagslyset. Han lignede ikke længere en fræk djævel, men derimod hendes nye kæreste, som hun skulle have mange, saftige nætter med. 

Vil du ikke gå glip af Womans godnathistorier?

Bragt første gang i Woman nr. 136. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?