© iStock

Godnathistorie: Julefrokosten

Op til julefrokosten havde Line sendt lange, varme blikke efter sin kollega, Jesper...

13. december 2015 af Vanessa Valeur

Line kunne mærke spændingen vibrere i rummet, da hun trådte ind over dørtærsklen til firmaets spisesal. Der duftede af gran og appelsin, og der var pyntet op med misteltene i massevis. Selvom hendes kollegaer endnu ikke havde sat sig til bords, var det tydeligt at se, at flere af dem allerede var godt varmet op af øl og snaps.

Line kastede et skarpt blik rundt i lokalet, indtil hun fik øje på Jesper fra Marketing. Hun kantede sig målbevidst gennem mængden, så hun tilfældigvis kom til at sidde ved samme bord som ham, da de ti minutter senere blev bedt om at bænke sig.

Læs også: 35 julefrokostkjoler under 500 kroner

De sædvanlige julefrokostretter blev løbende tilbudt ved bordene af nissehueklædte tjenere i de næste par timer. Line kunne mærke varmen fra snapsen brede sig i kroppen, og hver gang hun skålede ned langs bordet, fik hun øjenkontakt med Jesper. Deres blikke dvælede længere og længere ved hinanden, efterhånden som aftenen skred frem, og til sidst kunne hun næsten ikke vente på, at dansegulvet skulle åbne. Så ville hun endelig få en undskyldning for at komme tættere på ham. 

Da dj’en en halv time senere lod Last Christmas strømme ud gennem højttalerne, prøvede Bent fra Bogholderiet at hive hende hen under diskokuglen – hvor der tilfældigvis også hang en mistelten – men Line fik hurtigt snoet sig fri af hans greb og forsvandt ind i mængden af festglade kollegaer, der nu brølede med på sangen. Jesper stod i baren og lignede noget fra en reklame. Hans blazerjakke sad som støbt over hans brede skuldre, og han så vidunderligt overlegen ud, mens han stod med hænderne i lommerne og ventede på en gin og tonic. Line stillede sig hen ved siden af ham.

“Hej,” sagde hun.

Det havde egentlig været hendes plan at sige noget mere, men da han vendte sig om mod hende og smilede, gik hun helt i stå. Hun vidste godt, at han havde blå øjne, men ikke at de var så blå.

“Vil du have en drink?” spurgte han.

Hun nikkede, og da de havde fået hvert deres glas, lagde han som det naturligste i verden “Vil du have en drink?” spurgte han. Hun nikkede, og da de havde fået hvert deres glas, lagde han som det naturligste i verden sin hånd på hendes lænd og førte hende ud i siden af lokalet, hvor de kunne snakke sammen uden konstant at blive forstyrret

Læs også: Godnathistorie: En sexet amerikaner

Flugt fra festen

Line var bevidst om hver en bevægelse, han foretog sig, mens de talte sammen i halvmørket. Den måde, hans ånde kildede hendes hals på, når han lænede sit ansigt frem mod hendes for at hviske hende noget i øret. Måden, han gav hendes arm et klem eller holdt hende let om livet på, hver gang hun sagde noget, han syntes var sjovt eller ville høre mere om.

Der var ret meget larm fra dansegulvet, men de stod tydeligvis meget tættere, end der egentlig var grund til. På et tidspunkt gik Bent fra Bogholderiet forbi og gav hende et surt puf i ryggen, så hun blev skubbet ind mod Jespers krop. Hun kunne mærke, han havde erektion, og da hun så op i hans øjne, blev hun helt mat i kroppen af et vildt begær. Det startede med kuldegysninger i nakken. Så mærkede hun sommerfuglene i maven, og pludselig følte hun sig våd mellem benene.

Jesper lagde igen sin hånd på hendes lænd, men denne gang var hans greb en anelse fastere, og de nærmest småløb ud gennem festsalen for at finde et sted, hvor de kunne være alene. De tumlede ned ad gangene ved kontorerne og prøvede at finde et lokale, der ikke var låst. Den første dør, der gav efter, førte ind i kopirummet. De så på hinanden og brød så begge ud i latter. Det ville bare være sådan en kliché! 

Læs også: Godnathistorie: En hjælpende hånd

De tumlede videre til den næste dør, som viste sig at føre ind til chefens kontor med det store panoramavindue med udsigt ud over den decembersmukke by i mørket. De listede ind og låsede døren bag sig.

Bryllupssuite uden seng

Der kom et blidt skær fra månen, der gav akkurat nok lys til, at de kunne se hinandens kroppe lyse, da de i stilhed tog tøjet af. Hun gøs af forventning, da han stod nøgen foran hende med den største erektion, hun længe havde set. Instinktivt satte hun sig ned på knæ. Hun tog et fast greb om hans hårde lem og slikkede blidt på hovedet, mens hun så op på ham. Han så på én gang liderligt og hengivent på hende.

Hun lukkede øjnene og lod sin mund glide ned over ham. Han smagte rent og salt, og hun blev ophidset af at mærke hans ophidselse. Mens hun gav ham blowjobbet, lænede han sig forover, så han også kunne røre hende. Han kærtegnede hendes bryster og fik hendes brystvorter til at stritte grådigt ud i rummet. Hun stønnede højere og højere, og til sidst var det lige før, hun følte væden løbe ned ad sit inderlår – så klar var hun.

Læs også: Godnathistorie: Nye tricks på lagenet

De gav slip på hinanden et kort sekund, og hun lagde sig ned på ryggen på gulvet og strakte sine arme op efter ham. Han lagde sig ned oven på hende og gav sig til at kysse hende. Hans tunge legede tagfat med hendes tunge, mens han trængte ind i hende. Hun klynkede højt og kunne mærke den første eksplosion nærme sig. Alle de gange, hun havde kigget efter ham i kantinen, alle de gange, hun havde fantaseret om ham, når hun lå alene i sin seng, blev nu udløst, og det var endnu bedre, end hun havde forestillet sig.

De fandt straks rytmen. Han roterede med hofterne, mens han kørte ud og ind, og hun slyngede sine ben op omkring hans liv, så han bedre kunne komme til. Han holdt sine bevægelser i kort snor, så hans skamben hele tiden slog mod hendes underliv, og hurtigere, end hun havde ønsket det, kom hun. Hun skreg ud i rummet, mens hun klyngede sig til ham, og han kørte sig selv i mål og sank ned over hende, forpustet af akten. 

Godnathistorie: På opdagelse i nattoget

Deres hjerter hamrede mod hinanden, som om de kunne springe ud af brystkasserne, hvad øjeblik det skulle være. Pludselig var der nogen, der hev i døren ind til kontoret, og Line og Jesper klyngede sig endnu mere til hinanden, stivnet i angsten for at blive opdaget. Gennem de matterede glasruder kunne de se et andet lystigt par traske videre ned ad gangen for at finde et ledigt kontor.

“Vi fik bryllupssuiten,” hviskede han i hendes øre, inden han lidenskabeligt gav sig til at kysse hende på ny.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?