Kvinde og mand kysser intenst
© iStock

Godnathistorie: Når en uventet sms fører til en virkelig fræk nat

Amalie kunne næsten ikke tro det, da hendes sexfantasier om Adam gik i opfyldelse

5. marts 2017 af Susan Petersen

Allerede første gang Amalie så Adam, vidste hun, at han ville blive noget helt specielt. Det var umuligt ikke at lægge mærke til ham, og der var noget over ham, som hun ikke kunne sætte ord på.

I starten hilste de bare, når de mødte hinanden, men nogle måneder efter hun havde set ham første gang, begyndte de helt tilfældigt at deltage i de samme arrangementer. De begyndte at snakke sammen, når de mødtes, og Amalie fornemmede, at Adam søgte hendes selskab – ligesom hun søgte hans. Det var altid nemt at snakke med ham, og han kunne altid få hende til at grine. Hun opdagede, at hun altid følte sig mere glad og fyldt med energi, når de havde snakket sammen. Ret hurtigt begyndte hun at fantasere om Adam, og fantasierne blev meget mere konkrete, end hendes fantasier havde været tidligere. I hendes drømme gjorde han frække ting ved hende. Virkelig frække ting, som hun hverken havde tænkt på eller haft lyst til før.

En aften, hvor Amalie gik og tænkte på Adam, bippede hendes telefon. Hun tænkte kort på, om det kunne være en sms fra Adam, men lige så hurtigt som tanken var kommet, forkastede hun den igen – det ville alligevel være for godt til at være sandt. Hun gik hen for at se, hvem der havde skrevet til hende, og så, at det var Adam. Da hun så hans navn på telefonen, var hendes hjerte lige ved at hoppe ud af hendes bryst. De skrev sammen længe, om alt mellem himmel og jord, men med en flirtende undertone. Da de var ved at afslutte samtalen, spurgte han, om de ikke skulle mødes den efterfølgende fredag.

Endelig fredag!

Det føltes, som om ugen gik uendeligt langsomt, men endelig blev det fredag. Amalie stod op og tog på arbejde, som hun plejede, men det var svært at koncentrere sig om andet end Adam og det faktum, at de skulle ses om aftenen. Da hun kom hjem, tog hun et langt bad og iførte sig en kort, rød kjole. Hun kiggede på sig selv i spejlet og håbede, at han ville synes om kjolen.

Han bankede på præcis klokken 19. “Wauw, hvor ser du godt ud” sagde han og stod et øjeblik og kiggede intenst på hende. Da han genvandt fatningen, gav han hende et kram. Han holdt hende fast lidt længere end sædvanligt, og hun kunne dufte hans parfume. Han duftede fantastisk, og hun kunne mærke, hvordan hele hendes krop reagerede på hans nærvær.

Amalie bad Adam sætte sig i sofaen og hentede den flaske vin, hun havde åbnet, inden han kom. Da de havde siddet og snakket sammen længe, kiggede han på hende med et frækt smil og spurgte “Må jeg godt kysse dig?”.

Hun nåede knapt at svare, før han kyssede hende. Først et meget blidt kys, hvor deres læber kun lige mødtes. Forsigtigt, prøvende. Men stille og roligt blev kysset dybere og mere intenst. Hans læber var bløde og dejlige, og det føltes skønt endelig at kysse med ham. “Du kysser helt fantastisk,” sagde han, da de havde kysset længe. Han kyssede hende igen, og hans hånd gled ned og holdt fast om hendes numse. Hun kunne mærke, hvordan hun blev mere og mere våd. Hun kunne snart ikke vente længere med at flå tøjet af ham.

Intense orgasmer

Hun rejste sig, tog hans hånd, og førte ham ind i soveværelset, hvor hun skubbede ham ned på sengen. Langsomt begyndte hun at tage sin kjole af, mens han kiggede på hende. Da hun stod over for ham i hendes hvide bh og trusser, hev han hende ind til sig. Han kyssede hende intenst, mens han tog hendes bh af og lod den falde ned på gulvet. Han fortsatte med at kysse hende, samtidig med at han lod en hånd glide op til hendes ene bryst. Hendes brystvorte blev helt stiv under hans berøring. Han kyssede hende ved øret, på halsen, ned på kravebenet og videre ned, indtil hans læber omsluttede hendes ene bryst. Han skiftevis suttede og slikkede på hendes bryster, og hun kunne mærke, hvordan hendes safter gjorde hendes trusser våde.

Hun nærmest rev hans t-shirt af ham og lod sine hænder køre ned over hans fantastiske overkrop. Hun åbnede hans bukser og befriede hans stive pik. Hun masserede pikken, mens hun engang imellem lod sin hånd glide ned og røre ved hans boller. Han stønnede højlydt ved hendes berøring.

Han smed hende ned på sengen og kiggede på hende. Hun kunne se på ham, at han nød synet af hendes næsten nøgne krop. Han lagde sig ned til hende, og mens han kyssede hende, kærtegnede han hendes krop. Han lod sin hånd glide langsomt op og ned af hendes lår, og indimellem strejfede han ydersiden af hendes trusser. Hans berøring gjorde hende endnu mere liderlig, og hun vred sig under hans berøring. Han begyndte at røre ved hende uden på trusserne og masserede hendes klitoris med drillende bevægelser. Han trak sig væk fra hende for at betragte hende igen og sagde "Du er mega fræk”. Han fortsatte med at kærtegne hende, og endelig lod han en finger glide ind under trussekanten. “Hold kæft, hvor er du våd” udbrød han, da han mærkede hendes våde fisse. Forsigtig hev han trusserne af hende.

Adam kyssede hende, mens han bevægede sig ned til hendes skød. Han kyssede hende længe på inderlårene og rundt om hendes fisse, inden han omsider lod sin varme tunge glide ind mellem hendes skamlæber. Han lod stille sin tunge glide op og ned. Hun blev mere og mere liderlig og stønnede højlydt. Adam satte tempoet og hårdheden op, og da han forsigtigt lod en finger glide om til hendes bagerste hul, mærkede hun, hvordan den intense orgasme rullede ind over hende, og varmen bredte sig ud fra hendes underliv.

Han lagde sig op til hende, kyssede og nussede hende, mens hun fik pusten efter den intense orgasme. Hun kunne mærke, hvor klar han var.

Adam kiggede hende dybt i øjnene, da han trængte op i hende. De fandt hurtigt rytmen sammen, og det føltes lækkert at mærke hans hårde pik oppe i hende. Han tog blidt fast i hendes ene arm, førte den op over hendes hoved, og lod sin hånd køre op ad hendes arm, til deres hænder mødtes. Han flettede sine fingre ind i hendes og holdt hende fast, mens han kneppede hende. Han satte tempoet ned, kyssede hende og trak sig ud af hende for at vende hende om, så han kunne tage hende bagfra. Samtidig med at han kneppede hende rytmisk, masserede han hendes klitoris, og der gik ikke lang tid, før hun kunne mærke endnu en orgasme bygge sig op og fylde hende med varme. Kort efter kom han, mens han stønnede “Jeg kommer, Amalie”, og borede sine fingre ind i hendes lår.

Bagefter lå de længe og snakkede og nussede. For første gang følte hun sig virkelig tryg og tilpas sammen med en mand.

Nogle timer senere vågnede Amalie i Adams arme. De måtte være faldet i søvn. Hun kunne ikke sove igen, i hvert fald ikke lige med det samme. Forsigtigt listede hun sig ud af sengen, tog hans t-shirt på og gik hen til vinduet. Mens hun stod der og kiggede ud over byen, tænkte hun på, hvor dejlig Adam var, og hvor intim deres sex havde været.

Adam kom hen til hende, lagde armene om hende bagfra og kyssede hende ved øret. Hun havde slet ikke hørt ham, så opslugt havde hun været i sine egne tanker. Sådan stod de længe. Han knugede hende ind til sig, som om han ville sikre sig, at hun ikke forsvandt. “Du er dejlig,” hviskede han i hendes øre, hvorefter han kyssede hende på halsen. Hun vendte hovedet om mod ham, og deres læber mødtes. Hans hænder begyndte at gå på opdagelse på hendes krop, og hun kunne mærke, hvordan liderligheden brusede ind over hende igen. Hun kunne også mærke, at han havde lyst til hende.

Han vendte hende om og tog forsigtigt t-shirten af hende. Han kyssede hende, først på munden og derefter ned af hendes nøgne krop. Han satte sig på knæ foran hende, spredte hendes ben en smule, og lod sin tunge finde vej til hendes klitoris. Hun kørte sine fingre gennem hans hår, mens han slikkede hende, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige, da hun kom i endnu en intens orgasme.

Godnathistorien er skrevet af en læser.

Vil du ikke gå glip af næste hede godnathistorie?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?