Godnathistorie: Sexet date på ingen tid!

Kristinas nerver lagde sig, da hun fik en af deltagerne til speeddating-arrangemenet på tomandshånd og lærte ham bedre at kende, end syv minutter tillader ...

19. april 2016 af Eva Hansen

Kristina stirrede på paraplyen, som forsøgte at holde balancen i drinksglasset. Hotellet lå smukt ud til vandet, og arrangørerne havde booket hele festsalen. Drinksene smagte ganske forrygende, og hun havde håbet, at de kunne dæmpe nervøsiteten lidt.

Speeddating! Hun bed sig i læben og vekslede mellem at tænke, at det var en spændende og aldeles forrykt idé. Hun havde forsvoret, at hun ville gøre det, og så alligevel sad hun her – klar til at blive vurderet af en flok fremmede mænd.

Kristina rettede på den ene kjolestrop. Den grønne kjole sad godt og fremhævede hendes kvindelige facon. Kavalergangen havde allerede fanget flere af mændenes blikke, og hun nød opmærksomheden.

Fræk øjenkontakt

En klokke ringede, og en firskåren mand i en sort jakke bød dem velkommen og introducerede dem til speeddating-eventen. Han fortalte, at de alle i løbet af de næste to timer ville møde 15 deltagere af det modsatte køn.

“Det vil give jer fem-syv minutter til hver, og på en seddel skal I notere dem, som I har lyst til at møde igen på en rigtig date.”

Han afslørede en perlerække af hvide tænder.

“Vi holder 30 minutters pause efter den første time, hvor I kan få en drink i baren eller i haven. Er I klar?”

Læs også: Godnathistorie: En fræk overraskelse

Kristina tog blok og kuglepen og satte sig ved det første bord. Hun fik øjenkontakt med Anne, som blinkede til hende. En ung gut med lyst hår og hvid skjorte satte sig over for hende. Hans håndtryk var fast, og han duftede svagt af eau de toilette. Søren, hed han, og samtalen gled let og hyggeligt. Smilet og de blå øjne tiltrak hende med det samme, men inden Kristina havde set sig om, lød signalet, og tiden  var gået. De skiltes og mødte en ny potentiel date.

Sådan fortsatte det i en time, hvor Kristina smigret tog imod komplimenter. I takt med antallet af drinks, der røg indenbords, blev stemningen i lokalet mere fri og løssluppen. To gange fik hun øjenkontakt med Søren. Måske var det, fordi han var den første i rækken, eller også var det hans charmerende smil. Der var i hvert fald kemi. Faktisk følte Kristina et stik af fuldstændig irrationel jalousi, når han talte med de andre kvinder. I pausen fulgtes Kristina og Anne op i baren og bestilte endnu en strawberry daiquiri.

“Hej igen.” Hun vendte sig. Der stod han.

“Hej. Skrider aftenen frem som planlagt?”

Hun sendte ham et frækt smil. “Ja, jeg arbejder på sagen. Vil du med ud og trække lidt luft, inden vi skal ind og vejes og måles igen?”

Kristina mærkede et sus i maven.

“Gerne.”

De gik ud ad dobbeltdørene og ned i haven. Store springvand, skulpturer og bede fik haven til at ligne en herregårdspark. Hun protesterede ikke, da han henkastet tog hendes hånd. Tværtimod nød hun at være tæt på ham. De passerede andre par, som også brugte tiden på at nyde vejret udenfor. For enden af en sti, hvor to pæle og en jernkæde spærrede vejen, stoppede de. På kæden dinglede et skilt med påskriften ‘Privat’, og bag ved fortsatte stien og drejede skarpt.

Pludselig trak Søren hende ind til sig. Kristina blev først lidt overrasket, men samlede sig hurtigt. Deres læber mødtes – først blidt og så mere grådigt. Hun kunne mærke sit hjerte hamre.

Uden at sige noget trådte de over kæden. Rundt omkring dem rejste træerne sig, og små 500 meter længere fremme kunne de skimte en hvidmalet havepavillon. Søren pegede, og Kristina nikkede, da hun fik øje på den. Den lå ugeneret fra resten af haven.

Løsnede kjolen

Kristina nød begæret, som lyste ud af Sørens blik. Lige så snart de nåede frem, trak han hende ind til sig igen. Hænder kærtegnede hendes hals og gled videre ned til udskæringen. Blidt kærtegnede en finger brystets runding, gled videre ned til maven og strejfede hendes skød. Igen op til brystet, hvor fingre utålmodigt løsnede kjolestroppen og bh’en.

Da hans hænder omsluttede hendes bryst, gispede Kristina af fryd. Brystvorten blev hård, og hun trykkede ham ind til sig og nød fornemmelsen af hans tungespids på brystvorten.

Kristina kunne mærke hans stive pik mod sit lår. Hun tog hans hånd, førte ham hen til den ene side af pavillonen og skubbede ham ned at sidde på den hvide bænk. Siddende på knæ løsnede hun hans bukser. Pikken stod op i luften, og Kristina lod fingrene glide op og ned ad skaftet, mens hun kyssede pikhovedet. Hun kunne mærke Sørens krop spænde som en flitsbue, da hun tog ham helt ind og lod tungen spille mod glansen.

Hans hænder gled ned og hev kjolen op. Kristina flyttede sig til siden og skubbede numsen bagud, så Søren bedre kunne komme til. G-strengen blev trukket til side. Blidt udforskede hans fingre hendes skød. Han tog sig god tid. Hele den pirrende optakt havde gjort Kristina godt våd. En fingerspids gled op og ud igen.

Kristina havde svært ved at koncentrere sig, for nu føltes hendes skød som en ildkugle af lyst. Hun ville mærke ham, og det skulle være nu! Hun satte sig overskrævs på ham og gled ned over pikken. Langsomt stødte han i bund. Hurtigt fandt de rytmen, og Kristinas bryster vuggede i takt med stødene.

 

Læs også: Godnathistorie: Fræk magtleg

Pludselig løftede Søren hende af, og hurtigt var han oppe at stå. Han vendte hende rundt, så hun nu stod med ryggen til ham og støttede med hænderne på kanten af bænken. Kristina havde frit udsyn til haven og buskene, som spredte sig omkring dem. Utålmodigt svajede hun i ryggen og skubbede numsen bagud. Han tog hende hårdt, og Kristina nød at slippe kontrollen. De dumpe klask af nosserne mod hendes baller gav genlyd og gjorde sit til den frække stemning. Det faste greb om hofterne og stødene, som tog til i styrke, førte hende hurtigt mod orgasmen.

“Sig til, når du er ved at komme,” stønnede hun, inden hun gav slip, og orgasmen gennemrystede hendes krop.

Få øjeblikke efter fik Søren fremstønnet et ja, og Kristina trak sig fri og vendte sig hurtigt om. Hun tog ham i munden, mens hun sugede og slikkede kraftigt. Søren udstødte et brøl og stivnede, idet han kom i hendes mund.

De havde været væk i 25 minutter, og det betød, at speeddatingens anden runde skulle til at begynde. Da de gik tilbage ad stien, følte hun sig dejlig afslappet, og det var ikke kun på grund af den skønne sex. For også nervøsiteten over hele arrangementet havde fortaget sig. Nu havde hun i hvert fald fundet en kandidat, som hun ville skrive på datingkortet. Og aftenen var slet ikke slut endnu ...

Bragt første gang i Woman nr. 120. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?