© woman.dk

Sådan får du gode bryster

Elsk dem, plej dem og støt dem - Woman giver dig opskriften på en pæn barm!

18. oktober 2011 af Mette Andrea Boesgaard

Sådan får du gode bryster

Mandariner, svesker eller meloner - uanset hvilken kategori dine bryster falder i, så fortjener de lidt looooove (og ikke kun fra din elskede, der jo garanteret elsker at nusse om dem). Vil du passe, pleje og nusse dine bryster i topform? Så får du guiden til gode gajoler lige her!

Plej brysterne

Ligesom resten af din krop, kan en smule kærlig pleje faktisk gøre dine bryster ekstra smukke. Her er din how-to til god brystpleje:

© woman.dk
Huden på dit bryst er sart og fin og ganske ofte ude i elementernes rasen, så vær god ved den. Eksfoliér huden med en blid bodyscrub et par gange om ugen i morgenbadet, og afslut altid badet med at fugte huden. Der findes masser af brystcremer på markedet, som lover både fastere og smukkere bryster - faktum er dog, at langt de fleste ikke kan meget mere end en helt almindelig bodylotion. Så hold dig til den og vær gavmild med den; masser den ind med blide, cirkelformede bevægelser, for det øger blodcirkulationen og holder huden spændstig.

Luksus Bodycreme fra Matas - indeholder collagen, der gør din hud ekstra elastisk og fugtig. 49,95 kr hos matas.dk
Køb den her

Har dit brystparti brug for en ekstra booster, kan du:

  • slutte dit morgenbad med at bruse koldt vand på dine bryster. Lad brusehovedet cirkulere i et ottetal fra højre bryst til venstre - pas på, at strålen ikke er for hård, så kan du nemlig beskadige din huds fibre. Det lyder måske ikke lige som det første, du har lyst til at gøre om morgenen, men det kolde vand får øjeblikkeligt dine blodkar til at trække sig sammen, og det stimulerer blodcirkulationen, hjælper til at producere nye celler og strammer huden op.
  • bruge en rensende eller fugtende maske på huden hver eller hver anden uge - du får ikke fastere bryster af det, men din hud bliver strålende og sund, og det tæller jo også lidt...

Husk i øvrigt at være gavmild med solcremen på brystpartiet - året rundt! Solskader giver rynker, og der er intet så afslørende som rynkede bryster...

Støt brysterne

© woman.dk

Det er supervigtigt, at du vælger en bh, der passer - en bh, der ikke passer, gnaver og generer, får dit tøj til at sidde skidt og gør absolut intet for dine bryster. En god bh skal støtte hele vejen rundt om din brystkasse og give masser af støtte under dit bryst. Er du i tvivl om størrelsen på din bh, så spørg en ekspedient - de ved, hvilken størrelse og type bh, du skal gå efter.

LÆS MERE Få flere fif til at finde den rette bh

Dyrker du motion? Så husk at investere i en god sports-bh! Motion kan godt byde på nogle rimeligt voldsomme stød og hop, og hvis du ikke giver melonerne ordentlig støtte, når du tonser derudaf, risikerer du at få hængepatter.

LÆS MERE Derfor skal du bruge sportsbh!

Snyd brysterne større

© woman.dk
Den hyppigste klage blandt kvinder er, at babserne ikke er store nok. Men her har udviklingen virkelig været os nådige, og i dag behøver du end ikke overveje at lægge dig under kniven for at få lidt fylde på øverste balkon. Du kan bare vælge blandt en af de mange special-bh'er på markedet. Den mest diskrete løsning (og dermed en, der er ideel til hverdag) er en vatteret bh - skal der lige mere vavavruum på babs og nutte, er den klassiske push-up bh vejen frem. De nyere opfindelser på markedet er bh'er fyldt med luft, vand eller silikone, der giver mere fylde omkring hele brystet - fordelen ved dem er, at de følger de din krops bevægelser på en mere naturlig måde. Endelig kan du altid investere i et løst silikone-indlæg i din yndlings-bh; voila har du en mere omfangsrig barm.

© woman.dk
Øverst: Gel-vatteret bh fra H&M til 129 kr
Køb den her

Til venstre: Silikoneindlæg fra Magic, 135 kr hos asos.com
Køb dem her

Snyd brysterne mindre

© woman.dk
Hører du til dem, der er træt af dine bryster, fordi de er for store? Så er der faktisk også råd for dig: Køb en minimizer bh, den får nemlig dine babser til at syne af mindre!

Minimizer bh fra Triumph, str. 70 C til 95 G. 330 kr hos lace.dk
Køb den her

Pynt brysterne

Da dine boobies rager en anelse frem i verden og ofte ikke er lige så skjult under tøj som mange andre dele af din krop, kan du men fordel gøre dit til at forskønne dem. Hvis du bare gerne vil gøre dem til lidt mere blikfang, så forkæl dem med en omgang glimmercreme, inden turen går ud i verden - det skal nok gøre dem smukkere og mere iøjenfaldende!

© woman.dk
Du kan faktisk også give dem en omgang med pudderbørsten, hvis du vil have dem til at se fyldigere ud. Det kræver bare, at du har en mørk bronzer (uden glimmer) og en highlighter + en stor børste. Børst mørk pudder i kavalergangen og langs den øverste kant på brystet - dup så lidt highlighter på selve brystet og over brystet og ton rigtig godt ud! Tricket skaber dybde, så dine bryster ser ud af meget mere. Det er dog mest velegnet til festbrug, hvor de dybe udringinger kommer i spil - du risikerer nemlig, at makeuppen smitter af, hvis du har en lys og ikke så nedringet top på.

© woman.dk
Bronzer fra eyeslipsface.dk til 30 kr
Køb den her

Træn brysterne

© woman.dk
Hvis du synes babs og nutte begynder at bevæge sig lige lovligt hastigt mod navlen, er det måske en god idé at begynde at oparbejde en rutine, hvor du træner dine bryster og brystmuskulatur dagligt. Det forhindrer dine bryster i at begynde at ligne to tennissokker med bolde i alt for tidligt.

 

ØVELSE 1: Tør dig på ryggen
Stil dig med let spredte ben, ret ryg og spændte mavemuskler. Hold godt fast i hver sin ende af et sammenrullet håndklæde, og hold det lodret bag ryggen. På en indånding trækker du håndklædet på mod loftet. Ånd ud, mens du trækker håndklædet nedad (det er samme bevægelse du gør, når du tørrer dig mellem skulderbladene efter badet). Gentag øvelsen 20 gange.

 

ØVELSE 2: Stående armbøjninger
Stå i en god afstand fra en vindueskarm eller et bord. Sæt hænderne på overfladen med lidt større afstand end afstanden mellem dine skuldre. Bevæg fødderne lidt baglæns, så afstanden bliver større. Ånd ind. På en udånding bøjer du i albuerne og presser overkroppen fremefter mod karmen eller bordet - jo større afstand mellem hænder og fødder, jo hårdere er øvelsen. På en indånding skubber du overkroppen tilbage i udgangsposition. Gentag øvelsen 10 gange.

 

ØVELSE 3: Vægtløftning
Brug to små håndvægte (alternativt kan du bruge to ½ liters flasker med vand i), læg dig på ryggen med bøjede knæ. Stræk armene helt ud til siden. Tag en indånding og før armene mod hinanden i en lodret position over din brystkasse, mens du puster ud. Gentag øvelsen 10 gange.

 

ØVELSE 4: Siddende vægtløftning
Tag igen to små håndvægte eller ½ liters flasker med vand, og sæt dig på en stol med rank ryg og armene ned langs siden. Løft langsomt begge arme op i udstrakt tilstand til de når skulderhøjde. Hold armene stille i helt udstrakt tilstand, mens du tæller til fire. Sænk langsomt armene igen. Gentag øvelsen 10 gange.

 

Og så er det ellers bare at have tålmodighed. Dine bryster bliver jo ikke 10 år yngre på 10 dage. Men hvis du er standhaftig, vil du med garanti kunne se store resultater.

 

Løft brysterne

© woman.dk
Ret ryggen, lady! Bevæger du dig ud i livet med ludende skuldre, går du og skjuler dine babser - når du står, går og sidder med rank ryg, hovedet højt hævet, skuldrene sænkede og brystet skudt fremad, får det helt automatisk dine bryster til at se både større og mere struttende ud!

LÆS MERE Få guiden til ret ryg

Hold brysterne sunde

Sunde bryster er smukke bryster - så vil du have smukke bryster, skal du selvfølgelig også tænke på deres sundhed. Den største fare for dine ypperlige fortrin er brystkræft; hvert år får 4.000 danske kvinder konstateret brystkræft. De vigtigste råd, hvis du vil undgå brystkræft er:

  • Drop smøgerne - de øger nemlig din risiko for at få brystkræft med 32 procent
  • Skær ned på sprutten - alkohol øger nemlig mængden af østrogen, og østrogen er med til at sætte fut i udviklingen af brystkræft
  • Skær ned på det røde kød, mejeriprodukter og anden animalsk fedt
  • Hold humøret oppe - har du en depression, øger du nemlig din risiko for at få brystkræft senere i livet.

© woman.dk
Og tjek så dine bryster jævnligt, så du holder øje med knuder og uregel- mæssigheder. Undersøg dine bryster en gang om måneden, helst på samme tidspunkt i din menstruations- cyklus.

Vil du have fif til, hvordan du gør? Så har Philips lanceret Den Lyserøde Test, som er en app til din smartphone, hvor du kan få instruktion i at undersøge brystet.

Få app'en her

 

Undersøg dine bryster for knuder

Elsk brysterne

© woman.dk

Uanset om du er udstyret med grønærter eller græskar, så nytter det ikke noget at gå rundt og tro, at græsset er grønnere for din velformede veninde (eller for dig selv, hvis du bare ikke lige havde de der bryster). Den største hemmelighed bag smukke bryster er nemlig - kærlighed og accept. Bærer du dem med stolthed, skyder du nemlig dine smukke fordele frem i verden, og DET giver smukke bryster. Så lær at acceptere, hvad du er udstyret med og elsk dine bryster for det, de er: Smukke, lækre, bløde - og enhver mands drøm...

 

LÆS MERE Lær at elske din fantastiske krop inklusive dine bryster

Hvad synes mændene?