7 gode grunde til, at du også skal bruge olivenolie i din skønhedsrutine
© iStock

7 gode grunde til, at du (også) skal bruge olivenolie i din skønhedsrutine

De gyldne dråber er også gode for din hud og dit hår

17. december 2016 af Rie Louise Kirkebjerg / Costume.dk

Der er mange fordele ved at bruge olier til både hud og hår, og én af vores absolutte yndlingsolier er den vegetabilske olivenolie, som er udvundet fra oliventræet.

Olivenolie er nemlig et mirakelmiddel – og ikke kun i madlavningen. De skønne dråber er både fugtgivende for din krop, blødgørende for dine neglebånd og forebygger rynker.

Vi har her fundet syv grunde til, hvorfor du skal bruge olivenolie til at pleje din krop. 

1. Den gør dit hår silkeblødt

Vi ønsker os alle hår som Mary-Kate og Ashley Olsen, og med mirakelproduktet olivenolie er vi et skidt tættere på de stilsikre tvillingesøstres gudeskønne lokker.

Olivenolie indeholder E-vitamin, som reducerer skæl. Mix en teskefuld olivenolie og lidt citronsaft sammen og massér væsken godt ned i hovedbunden. Du kan også benytte olivenolie i håret for at hindre spaltede spidser.

2. Dine negle vokser hurtigere

Olivenolie er enormt fugtgivende og let absorberende, og oliens E-vitaminer er også kilden til at få dine negle til at gro. Dyp dine negle i olivenolie en gang om ugen i 20 minutter og vask af med vand.

3. Den kan blødgøre dine neglebånd

Negletrenden har ændret sig meget gennem de sidste 100 år, men det har altid været vigtigt at holde sine negle rene og stærke. Det er derfor et must, at du holder dine neglebånd bløde, så de ikke udtørrer og knækker. En enkelt dråbe olivenolie på hver negl hver aften kan gøre underværker.

4. Den er fugtgivende

Men uden at fedte! Forkæl derfor din krop med olivenolie. Du kan enten købe en bodylotion med olivenolie eller selv tilføje et par dråber i din creme.

5. Den kan fungere som makeupfjerner

Du skal ALTID huske at fjerne din makeup. Olivenolie fungerer godt sammen med andre oliebaserede produkter, selvom mange tror det modsatte. Olivenolien kan derfor nemt fungere som din nye makeupfjerner ved at bruge den som en pre-cleanser, hvorefter du kan skylle ansigtet i vand og facewash.

6. Den forebygger rynker

Dit ansigter afslører mange ting om dig – også rynker og linjer i panden. Olivenolie indeholder antioxidanter, som indeholder E-vitamin og polyfenoler, som samler og neutraliserer de frie radikaler, som skader huden og fremmer aldring. Køb derfor en dagscreme eller ansigtsmaske med olivenolie for at forebygge rynker.

7. Den hjælper imod hudirritation

Hvis din hud er irriteret, tør og klør, kan olivenolie berolige den med sit indeholdende stof, oleocanthal.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?