Kvinde med ødelagt og tørt hår
© iStock

Du ødelægger faktisk dit hår, hvis du også gør de her ganske almindelige ting

Du der, som sover med vådt hår – ja, dig! – du skal lige læse med her

11. januar 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Flere ting, vi gør til hverdag, skader vores hår. Helt uden at vi egentlig lægger mærke til det. Derfor har vi fundet fem overraskende ting, som skader håret, men som du faktisk nemt kan ændre. Så er du sikret velplejet og lækkert hår – yes!

1. Du glatter dit hår uden varmebeskyttelse

Du tænker sikkert: ‘Ej, det er da ligemeget,’ men det kan vi så fortælle dig, at det IKKE er. Varmebeskyttelse beskytter finurligt nok dit hår mod de 200 grader, det udsættes for, når du kører lokkerne igennem glattejernet. Derfor kan dette kun siges at være en god investering, som både vil glæde dig og dit hår.

2. Du sover med vådt hår

Selvom du mest af alt har lyst til at sove eller se videre på dit grineren Netflix-marathon efter et bad sent om aftenen, er det en virkelig god idé at tørre dit hår, inden du lægger dig ind i din seng. Når du sover med vådt hår, bliver det nemlig nemmere uglet og filtret, hvilket både kan gøre det svært at rede ud og forårsage en del knækkede hår.

3. Sol og saltvand

Selvom noget af det bedste ved sommeren (som der er lidt for lang tid til, suk!) er at ligge parat med håndklædet klokken 9.00 på stranden, slider både sol og saltvand enormt meget på dit hår og påvirker dets naturlige fugtighed. Derfor er det vigtigt at give dit hår en god hårkur efter en strandtur og pleje det med en god og fugtgivende shampoo og balsam. 

4. Du bruger en dårlig hårbørste

Dit valg af hårbørste bør afhænge af, hvilken type hår du har. Vi har før børstet vores lokker godt og grundigt igennem med en række hårbørster og derefter bedømt, og det kan du læse meget mere om lige her.

5. Du får ikke klippet spidser ofte nok

Hvis du ikke smutter til frisøren i ny og næ, ender du med spaltede spidser, som ikke ligefrem får dit hår til at se sundt og velplejet ud. Derfor er det en god idé at ofre pengene på frisørbesøget, og hvis du vil spare nogle penge, kan du altid prøve et elevklip på en frisørskole.

Vil du ikke risikere at gå glip af de nyeste skønhedstips?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?