Lækker dame - lækkert hår. Men det er slet ikke hendes eget...
Lækker dame - lækkert hår. Men det er slet ikke hendes eget... © Bulls

Jennifer Lopez er vild med parykker

Stjernen har et helt værelse bare med kunstigt hår!

21. april 2009 af Mette Andrea Boesgaard

Der er ingen tvivl om, at skønne Jennifer Lopez altid har lækkert hår. Men det er ikke altid kun hendes eget hår, vi kan beundre, når sanglærken bevæger sig ud på den røde løber. Faktisk er stjernen ret begejstret for kunstigt hår - parykker og extensions; endda så begejstret at hun har lavet et helt værelse til det kunstige hår i sit hus i New York!

- Jennifer holder døren låst og lader næsten aldrig nogen komme ind i rummet, ikke engang Marc (Anthony, J.Los mand), beretter en sladdervoren kilde.

- Hylderne på væggen er fulde af plastichoveder, der bærer det bedste kunstige hår, man kan købe for penge.

Jennifer er så besat af konstant at ændre sin frisure, at hun konstant opdaterer sin kollektion, og hun er ivrig efter at prøve nye styles.

- Hendes har er faktisk skulderlangt, afslører kilden.

- Men hendes parykker gør det muligt for hende at eksperimentere med forskellige looks og stilarter uden at få permanente extensions eller lade sit eget hår vokse. Hun har kort, langt og superlangt hår. Hendes parykker er så kunstfærdige, at de har deres helt eget liv.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?