Kvinde giver ansigtspleje med creme
© iStock

Sådan slipper du af med uren hud

Har du prøvet alt, men intet virker? Vi har snakket med en hudlæge om, hvad der egentlig hjælper mod uren hud, og her får du syv gode råd

21. maj 2017 af Silje Kilmork Vemøy / Costume

Er du langt oppe i tyverne, og stadig frustreret over huden, som aldrig stopper med at overraske med nye urenheder? Så er du ikke alene. Mange af os døjer med ustabil hud, selvom vi er blevet voksne. Og de gode råd og tips kan virke som en jungle, som man nemt farer vild i. Hvad virker egentlig?

Når huden ikke gør, som vi ønsker, er det let at ty til "quick fixes". Dyre produkter, som lover guld og grønne skove, og behandlinger hos kosmetologer hjælper måske, men i længden kan problemet vende ligeså aggressivt tilbage.

Vi har taget en snak med hudlæge og akneekspert Michael Zangani, om voksenakne. Til dagligt arbejder Michael på Akademikliniken i Oslo og hans mission er at gøre Norge helt fri for urenheder.

“Det ér nemlig muligt at opnå perfekt hud,” siger han.

Er akne styret af hormoner?

Akne er hovedsageligt påvirket af hormoner, men ydre påvirkninger i form af forkert hudpleje eller dårligt miljø kan accelerere og muligvis forværre situationen.”

Det siges, at akne skyldes tør og fedtet hud samt mangel på fugt. Hvad mener du om dette?

“Det passer ikke helt. Når man har fedtet hud, producerer man for meget talg, men det betyder ikke nødvendigvis, at ens hud er enten lidt eller meget fugtet. Hudens fugtighed afhænger af andre faktorer end talg. Det er heller ikke sådan, at man bliver ramt af akne, hvis man har tør hud. Folk med atopisk eksem kan også få akneudbrud. Hvis du har tør hud med akne, bør du finde en creme, som er rig på fugt, men som er oliefri og ikke virker fedtet på huden.”

Hvad er dit bedste råd mod bekæmpelse af hudorme?

“Rens, skrub, salicylsyre og eventuelt vitamin A-syre, men køb det i samråd med en hudekspert.”

Hvis du kæmper med porer, skal du være ekstra grundig med din renserutine.

1. Mild og skånsom ansigtsrens fra Exuviance, specielt udviklet mod akne. Clarifying Facial Cleanser, Exuviance 235 kr

2. Genial, finkornet skrub, som er mild nok til at, du kan bruge den hver dag. Pep-start exfoliating scrub, Clinique 145 kr

3. Ansigtscreme, som indeholder salicylsyre, specielt udviklet til at bekæmpe hudorme og ujævn hud. Effaclar K+, La Roche-Posay 130 kr. 

© Exuviance / Clinique / La Roche-Posay

Hvor meget hjælper almindelige, ikke-receptpligtige cremer egentlig?

“Hvis man har nogle gode rutiner med rigtige produkter, kan man godt komme langt. Det afhænger meget af, hvor udbredt problemet er. Hvis man kæmper med vedvarende udbrud, bør man gå efter de receptpligtige cremer.”

Hvilket indhold bør man gå efter i en creme, der skal modvirke akne?

“Man bør se efter en creme med salicylsyre, andre frugtsyrer og vitamin A-syre (Retinol).”

Kan alle opnå perfekt, glat hud med den rigtige behandling?

“Hvis de ikke har ar, er svaret JA.”

Hvad med mad – er der enkelte madvarer, som forværrer eller forbedrer huden?

“Det er meget omdiskuteret, men det er videnskabeligt bevist, at madvarer, som får blodsukkeret til at stige hurtigt (såsom sukker og dårlige kulhydrater), kan forværre et akneudbrud. Men det er også individuelt og et spørgsmål om genetik.”

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?