Kvinde | Computer | Stress
© iStock

Stress og studieliv – hvordan tackler du det? Her er 4 gode råd fra eksperten

Lær at sige: nej, hjælp og pyt!

17. marts 2018 af Amalie Kjær Boel

Der findes mange forskellige grunde til, at vi får stress, men det kan ofte skyldes, at vi har for meget på vores tallerken. Hvis du er en dem af, som har en fyldt kalender med arbejde, veninder, deadlines, sociale arrangementer og aftaler med studiegruppen, så bør du måske lige geare lidt ned, hvis det tager pusten fra dig. 

Sidder du lige nu og spørger dig selv om, hvordan du skal tackle det hele – hvordan du kan få et overblik over din travle hverdag, få overskud igen eller lære at sige nej til for mange ting? Så har vi her lavet en guide til, hvordan du kan tackle stress i studielivet med fire gode råd fra psykolog Lone Lytken, som har specialiseret sig i stress, angst, depression og lavt selvværd.

Er det stress, hvis du græder over en Netflix-serie?

Lone fortæller, at stresssymptomer kan deles op i tre kategorier: de kognitive-, de følelsesmæssige- og de fysiske symptomer. “Alle tre kategorier hænger sammen. Vi kan ikke rigtig gøre noget ved det nu og her, når først den er opstået. Stress er noget, der skal behandles over tid.“

  • De kognitive symptomer. Lone siger, at de kognitive symptomer ofte handler om tankemylder, søvnforstyrrelser, hukommelsesnedsættelse, dårlig koncentrationsevne og nemt ved at blive bekymret. “I forhold til studielivet kan vi her have svært ved at følge med, kunne planlægge vores dag og forholde os til flere ting på en gang.”
  • De følelsesmæssige symptomer. De følelsesmæssige symptomer er ofte den indre uro og nervøsitet. Lone fortæller, at det ofte handler om, at vi lige pludselig kan få præstationsangst i studielivet, selvom vi ikke har haft det tidligere. Vi bliver også hurtigere vrede på os selv, føler afmagt eller frustration, og i nogle tilfælde bliver vi også mere sårbare. ”Det kan være, at vi græder over en film på Netflix, som vi ikke før har gjort, og bliver nærtærende og chokeret over denne oplevelse.”

  • De fysiske symptomer. Lone beskriver, at de fysiske symptomer kan vi mærke meget tydeligt. Det kan være symptomer som: øget anspændthed, muskel- og ledsmerter, vejrtrækningsproblemer, hovedpine, smerter i brystet, hjertebanken og problemer med fordøjelsen.

Sådan slår du stressen i ansigtet 

Lone beskriver det som at være ens egen gode chef, hvis vi skal forebygge stress i overhovedet at opstå: “Vi skal få lavet det, som vi har planlagt, så vi ikke laver så mange overspringshandlinger, da de kan være med til at gøre os stresset. Det handler om at holde gode pauser. Vi skal gerne have en dag om ugen, hvor vi lægger alle bøgerne fra os og holder fri for alle pligter.”

1. Beløn dig selv

Et konkret råd fra Lone er at inddele dagene i nogle blokke, så dagene bliver mere overskuelige og mere realistiske. Læs i et par timer af gangen, og hvis du har svært ved at tage dig sammen, så sæt et æggeur foran dig, og beløn dig selv, når du har fuldført dit mål. Det kan være med en god lang pause, slik, lave noget lækkert mad eller se et afsnit af en af de bedste serier på HBO.

2. Sænk dine forventninger

Dette er et godt punkt til at undgå stress. “Sæt dine forventninger ned. Det handler ikke om, at du skal kunne dine lektier eller bøger på studiet udenad, men derimod om hvordan du udvikler dig – og ikke om at være den mest pligtopfyldende. Og husk at karakterer ikke afspejler, hvor du ligger henne. Du kan sagtens udvikle dine evner endnu mere efter dit studieliv. Fokusér på de gode ting omkring dig, og huske på, at så længe du er i god udvikling (fagligt og personligt), betyder det, at du er på rette spor.” siger Lone.

3. Snak med...

Det er altid en god idé at snakke med nogen, som vi har tillid til. Og hvis vi ikke synes, at nogen forstår det, som vi går igennem psykisk eller fysisk, kan vi altid gå til lægen eller ringe til en professionel – en psykolog, en coach eller en terapeut. 

  • En læge. Lægen kan lynhurtigt vurdere, hvad der er behov for, og hvis der er tale om stress, kan han eller hun give råd og vejledning. 
  • En psykolog. Fordelen med en psykolog eller en terapeut er, at de kan give dig konkrete strategier til at komme igennem processen. 
  • En bekendt eller veninde. Lone siger også, at det kan være en god idé at snakke med én, der har været igennem det samme som en selv. 

  • Din studierådgivning. De vil dig kun det bedste! Det kan være, at du ikke kan overskue en eksamen, eller at du har det så skidt, at du ikke kan se, hvordan du færdiggør din bachelor. Det er okay at have det sådan, det er bare vigtigt, at du så får den rigtige hjælp. Studierådgivning kan hjælpe dig med at skabe et overblik over mulige deadlines og muligvis også en udskydelse af en eksamen. Det kan også være, at du har dumpet en eksamen oveni alt stressen, og det skal ikke få dig endnu mere ned med hovedet – tværtimod. Det er en menneskelig ting, og det hører med til din udvikling. 

4. Lær at sige: nej, hjælp og pyt!

Lone siger, at de tre vigtigste ord, du kan lære dig selv, hvis du er i en presset eller stresset periode er: nej, hjælp og pyt! “Sig nej til de krav og forventninger, som du sætter til dig selv, eller som omverdenen (venner, familie og uddannelse) sætter til dig. Hvis du ikke har energien eller overskuddet i en periode, så sig nej til en aftale med din familie eller veninder.” Dine veninder kan dog også styrke dit helbred. Dertil er det vigtigt at kunne sige PYT – for ingen er perfekte, og vi fejler alle sammen. Det er bare op på hesten igen på en selvkærlig måde, og gøre det så godt, som du kan – ingen forlanger mere af dig, og du bør ikke forvente mere end dit eget bedste! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?