© istock

Derfor har du topmave

Tjek, om din topmave i virkeligheden er forstoppelse

17. december 2015 af Marianne Fischer

Selvom du går på toilettet hver dag, kan du nemlig sagtens have forstoppelse.

Hvis der gennem længere tid kommer mere ind i dig end ud, kan tyktarmen udvide sig op til fem gange sin normale størrelse, og du kan få en masse ubehag, samtidig med at din bug bliver spilet ud.

Hver tredje har forstoppelse

Faktisk lider hver tredje af os af forstoppelse, og mange uden at vide det. Kvinder tegner sig for hele 88 procent af tilfældene. En af forklaringerne er en passiv livsstil. Især mange yngre kvinder sidder bag et skrivebord det meste af dagen og får ikke systematisk motion, fordi børn og familie får højere prioritet.

Tarmene er ikke gearet til, at du sidder stille. Derfor opstår der hurtigt “kø” i systemet, når man er inaktiv.

Læs også: 'Flad mave garanti'

Sådan ser forstoppelse ud 

  1. Mavesækken fordøjer maden.
    2. Tyndtarmen suger næring ud af maden.
  2. Resten skubbes videre til tyktarmen. Her hober det sig op, fordi tyktarmen arbejder langsomt, eller fordi der er for meget at fordøje. Har man opbygget forstoppelse gennem lang tid, kan tyktarmen spiles ud af hele 1500 - 2000 g afføring – og det kan både ses og mærkes.
© iform.dk

Tjek dig selv

  1. Du går på toilettet hver dag og laver stort.
  2. Du er ofte øm i maven eller har decideret ondt, især i højre side.
  3. Du har luft i maven som gør dig oppustet.
  4. Du bøvser og får måske sure, ildelugtende opstød.
  5. Din mave rumler.
  6. Du har hovedpine og måske også kvalme.
  7. Du har undertiden symptomer, der kan minde om influenza, fx at du er træt, øm i kroppen eller fryser. Symptomerne forsvinder, når du har været på toilettet.

Læs også: 'Sådan får du forsøjelsen i topform'

Sådan undgår du forstoppelse

Har du flere af symptomerne fra tjeklisten, skal du være opmærksom på, at du kan lide af skjult forstoppelse. Vil du slippe for forstoppelse kræver det træning og sundere mad og ikke mindst mere væske. Motion er genialt til at sætte gang i tarmenes bevægelser. Andre gange kan du komme forstoppelsen til livs ved at spise mindst 30 g fibre hver dag, så fordøjelsen glider bedre. Derudover er fiberkilder er fuldkorn og grove grønsager.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?