Mand og kvinde krammer
© iStock

5 overraskende grunde til, at du skal give et knus hver eneste dag

Er du ikke kramme-typen? Det bør du seriøst blive!

31. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

1. Bekæmp stress med et kram

Ifølge en undersøgelse, der er offentliggjort af Psychological Science, kan du beskytte dig selv mod stress ved at give et knus. Testpersonerne i undersøgelsen, der jævnligt fik et kram, var nemlig i højere grad beskyttet mod stress. Og det giver egentlig ret god mening. For har du ikke prøvet at være presset i en eksamensperiode eller i en anden situation, fået et knus og så følt dig mere afslappet?

2. Har du for højt blodtryk? Så kram noget mere

Tidligere forskning viser, at du føler mindre smerte, når du holder i hånd med din partner. Hvis I også er gode til at kramme hinanden i løbet af dagen, giver jeres nærkonkakt jer endnu flere sundholdfordele. En undersøgelse, der er foretaget af University of North Carolina, viser nemlig, at hvis du krammer din partner ofte, kan du sænke dit blodtryk. 

3. Kram er vindere i kampen mod depression

Hvis din hjerne ikke frigør dopamin særlig ofte, kan du ende med at få en depression. Når hjernen frigør signalstoffet dopamin, føler du dig nemlig tilfreds og glad, som du måske har oplevet efter en omgang hård træning (eller efter at have spist en halv plade – okay, måske en hel plade – chokolade). Men det er ikke kun træning og chokolade, der får din hjerne til at frigøre dopamin. Det sker også, når du får et kram, så hvis du føler dig trist, så kram, kram, kram! 

4. Bliv fri for dine bekymringer

En undersøgelse fra Psychological Science viser, at knus reducerer de bekymringer og den frygt, du kan have for at dø. Desuden viser forskningen, at dine kram lige så godt kan gives til en fysisk ting som til et andet menneske. Så hvis to-do-listen for din dag kun byder på serie-maraton og snacks-spisning, og du derfor tager en pause fra sociale aktiviteter, kan du altså sagtens opnå fordelene ved at kramme en pude eller en bamse.

5. Kom tættere på dem, du holder af

Du kommer ikke kun fysisk tættere på den person, du krammer, for når du giver et knus, frigives hormonet oxytocin nemlig, og det kan fremkalde følelser som tillid og loyalitet. Det fortæller Tiffany Field, som er direktør på Touch Research Insitute på University of Miami, til NPR. Så hvis du har brug for at fortælle dine veninder, familie eller kæreste, at du er der for dem i en svær tid, så giv dem en hjertevarm krammer – også selvom de nok allerede ved det! 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?