Kvinde der rækker tungen ud


© iStock

5 über-klamme ting, der sker, når du ikke børster din tunge

Vi blev decideret skrækslagne, da vi læste punkt 3!

23. april 2017 af Victoria Carlsson

Inden sengetid tager vi os god tid til at børste bisserne. Men tager du dig nogensinde tid til at børste din tunge, mens du er i gang? Hvis ikke, så er det altså virkelig på tide at svinge tandbørsten en ekstra gang, for følgerne kan være helt enormt ulækre!

Ifølge klinisk professor i tandpleje Vera W.L. Tang fra New York University, har vi mere end 700 forskellige bakteriearter, der lever i vores mund og spreder dårlige bakterier – vi giver Jimmy Fallon ret: Eeeeeeew!   

1. Dårlig ånde

Det er nok den mindst overraskende, men har du dårlig ånde til dagligt, kan det altså hjælpe dig at børste tungen. Jo flere bakterier, der samler sig, jo mere kommer du nemlig også til at lugte ud af munden. Sæt i gang! 

2. Nedsætte dine smagsløg 

Forestil dig, at der samler sig gamle madrester, bakterier og døde hudceller på din tunge. Ulækkert, ikk'? Alle disse ting kan også være med til at gøre dine smagsløg ringere, og det er jo i realiteten ret ærgerligt, hvis du skal spise noget vildt lækkert (som denne Oreo-cheesecake). 

3. Sort, behåret tunge

Den er (desværre) god nok! Børster du aldrig din tunge, kan den blive farvet af mad- og drikkevarer som for eksempel kaffe. Når din tunge får farve fra partiklerne, vil den få en form for mørkt og behåret look. Og seriøst, hvem ønsker at kysse med en, der ligner og smager som en kat i munden? Så kan man jo lige så godt investere i denne kattebørste til at slikke sin kat med! 

4. Svampeinfektion

Hvis dit bakterieniveau i munden bliver for højt, kan det ske, at gærsvampe begynder at vokse på din tunge – og så er der vist ikke så mange, der har lyst til at kysse med dig! Du kan heldigvis få en svampedræbende medicin (så du kan få lov til at score igen). 

5. Tandsygdomme 

Bakterierne fra din tunge kan sprede sig til dine tænder, og det kan forårsage en virkelig ubehagelig tandkødsbetændelse. Det gør ondt, når du spiser, når du børster tænder, og værst af alt gør det vanvittigt ondt, hvis du skal sidde i tandlægestolen og have det fikset – hvilket i forvejen ikke er en rar og billig fornøjelse

Her på redaktionen starter vi tungebørstning med det samme! Er du med på holdet? 

Kilde: Women's Health 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?