Kvinde, der spiser pasta
© iStock

Der er gode nyheder til alle os, der ELSKER pasta

Vi jubler og klapper i vores små carbonara-hænder!

15. februar 2017 af Maria Clara Iuel

Elsker du også en god omgang spaghetti eller en lækker, saftig lasagne? Selvom du ofte får at vide, at du skal skrue lidt ned for mængden af den italienske spise, er det altså svært, for det smager jo sååååå godt. Nu siger en ny undersøgelse heldigvis, at du slet ikke behøver at holde fingrene væk, for pasta er rent faktisk sundt!  

Ifølge den nye undersøgelse fra USA har pasta-spisere nemlig en række fordele i forhold til deres kost. Kære pasta-elsker – er du lige så begejstret for denne nyhed som os?

Fuldt blus på vitaminer og mineraler

Undersøgelsen viser blandt andet, at du er bedre til at optage næringsstoffer og mineraler fra den mad, som du spiser, hvis du jævnligt spiser pasta. Det drejer sig blandt andet om et særligt B-vitamin, der hjælper vores krop med at danne røde blodlegemer.

Jern er et af de andre stoffer, du optager bedre, hvis du spiser pasta. Jern bruges blandt andet til at transportere ilt rundt i blodet, og hvis du ikke får nok jern, kan det betyde uanede mængder af træthed. 

Når du spiser pasta, bliver du også bedre til at optage magnesium, som er rigtig godt for dine knogler, og derudover bliver du også bedre til at optage kostfibre. De er gode, fordi de hjælper med at sænke kolesterolniveauet i blodet og mindsker din risiko for at få hjertesygsomme, type 2-diabetes og fedme.  

Har du husket at spise din pasta? 

Men fordelene ved pastaen stopper ikke her. Når du spiser mere pasta, fører det nemlig også til et mindre indtag af de (usunde) mættede fedtsyrer, og det hjælper kroppen med at forebygge mange former for livsstilssygdomme. 

Og liiiiige en sidste ret god ting ved den lækre pasta – hvis du spiser mere pasta, kan det nemlig også føre til, at du generelt indtager færre forskellige sukkerarter. Det er især godt, fordi nogle sukkerarter ikke bidrager med andet end tomme kalorier, og derudover sørger den dejlige italienske spise også for, at dit blodsukker forbliver stabilt – what's not to like? 

Mere spaghetti, tak! 

Vi kan altså konstatere, at pasta kan være en temmelig effektiv byggesten i en sund og nærende kost, og det er altså ret genialt, når det nu smager så godt. Enig, pasta-spiser? 

Du skal selvfølgelig lige huske det (små-irriterende) gamle ordsprog “Alt med måde”, men nu behøver du i hvert fald ikke at have dårlig samvittighed, når du hælder en ordentlig omgang pasta i gryden. Vi har i hvert fald planer om at fortsætte med at nyde den lækre spise igen og igen og... 

Vil du have flere spændende nyheder i din indbakke?

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?