Dette trick vil lokke dig til træning igen og igen

Har du svært ved at komme af sted til træning? Her er, hvad du skal gøre

12. maj 2016 af IFORM

Du har måske bidt mærke i, at der er stor forskel på, hvilken følelse, du har i kroppen efter træning.

Nogle gange føler du dig måske afslappet og træt. På den helt rigtige og tilfredsstillende måde. Andre gange har du måske svært ved at finde ro i kroppen efter træning – og du er måske endda i dårligt humør.

Det er altafgørende, at du har så mange gode vaner som muligt med i din træningsrutine. Og særligt, hvis du har det med at miste motivationen.

Udstrækning er vigtigt

Den amerikanske fitness-instruktør, Caroline Jordan, mener, at udstrækning og afspænding efter træning er mindst ligeså vigtig som selve træningen. Det er nemlig her, kroppen kommer ned i gear og får fordøjet de anstrengelser, du lige har udsat den for.

Manglende udstrækning kan føre til stress

Hun forklarer også, at kroppen faktisk kan ende med at blive endnu mere stresset og presset efter træning, hvis ikke man giver den lov til at slappe af. Derudover er der risiko for, at det påvirker et eventuelt vægttab, hvis ikke kroppen bliver afspændt eller strakt ordentligt ud. Udskillelsen af stresshormonet cortisol påvirker nemlig dit stofskifte negativt, og du vil altså have sværere ved at tabe dig.

Bonuseffekten ved altid at afslutte din træning med udstrækning er desuden, at hjernen forbinder træningen med noget godt. På den måde vil det altså hurtigt blive en god og sund vane igen og igen at besøge fitnesscentret eller løbe en tur.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?