Kvinde og mand med graviditetstest
© iStock

Her er 7 mulige årsager til, at du ikke bliver gravid

Har I svært ved at få de to streger frem på graviditetstesten?

16. juli 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Forsøger du at blive gravid med din kæreste? Det kan være en lang og hård proces – og især hvis det er vanskeligt for jer at få to streger frem på graviditetstesten. 

Herunder har vi opstillet en række mulige årsager til, at du ikke bliver gravid. Hvis I har forsøgt længe, kan I med fordel tage til lægen, som vil hjælpe jer med at finde svar på, hvorfor det er så udfordrende for jer. 

1. Din ægløsning

Du er mest frugtbar i den periode, du har ægløsning. Det er ofte 14 dage efter din menstruation, hvis din menstruation er regelmæssig. Dog kan du sagtens have regelmæssig menstruation uden at have ægløsning. Derfor kan du med fordel købe en ægløsningstest, som viser dig, hvornår dine æggestokke er klar til at frigive et æg.

2. Hans sædkvalitet

Ligesom du kan have udfordringer med din ægløsning, kan din partner have problemer med sin sædkvalitet. Din mands sædkvalitet kan både afhænge af over- og undervægt, og hvis han har dårlig sædkvalitet, kan det være opstået allerede dengang, han selv lå i sin mors mave. Hvis hans mor røg eller var overvægtig, mens hun var gravid med ham, kan det nemlig have påvirket hans sædkvalitet. 

3. Din alder

Når du forsøger at blive gravid, spiller din alder en vigtig rolle. Din ægkvalitet forværres nemlig med alderen. Især efter du er fyldt 37 år, kan dine ægcellers kvalitet skyldes, at du har svært ved at blive gravid.

4. Din vægt

Hvis du enten er for undervægtig eller for overvægtig, kan det være svært for dig at blive gravid. Du skal helst være normalvægtig med et BMI-tal mellem 18,5 og 25. Jo højere tallet bliver over 25, jo vanskeligere bliver det for dig at blive gravid.

5. Søvn

Hvis du ikke sover nok om natten, kan du ende med at føle dig bekymret. Dette resulterer ofte i udeblivende menstruationer. Når du ikke har en ordentlig søvnrytme, forringes dit immunsystem også, og du har hermed større tilbøjelighed til at få infektioner, hvilket påvirker din cyklus.

6. Rygning

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan rygning påvirke din ægløsning, og din partners sædkvalitet bliver også nedsat, hvis han ryger. Hvis I har meget svært ved at blive gravide, kan I forsøge jer med kunstig befrugtning. Her lykkes det også oftere at blive gravid for kvinder, der ikke ryger, i forhold til dem, som ryger.

7. Stress

Hvis du er stresset, kan din krop have svært ved at være kampklar til at blive gravid. For at undgå at blive stresset, skal du blandt andet lære at sige nej, tage dig tid og kende din stress. Vi giver dig mange flere råd til holde stress væk lige her.

Kilder: MamaMia, Today's Parent, Jordmoderforeningen og Sundhedsstyrelsen.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?