Kvinde, kend dit kosttilskud

Nogle gange får du ikke dækket alle dine behov – heller ikke hvad angår vitaminer og mineraler – men så er det jo godt, at du kan tage sagen i egen hånd

2. november 2016 af Af kommerciel redaktion for Longo Vital

Der er dage, hvor en skål med chokoladeis bare er meget mere rigtig end speltgrød. Derfor vælger mange at supplere kosten med tilskud, men hvilke bør man lige vælge? Det nye kosttilskud Longo Vital Kvinde! Én løsning på at få vigtige vitaminer, mineraler og urter – her kan du se nogle af dem:

Jern 

Omkring 75% danske kvinder mellem 18 og 35 får for lidt jern. Jern sørger for at transportere ilt rundt i kroppen og bidrager til et normalt energistofskifte og immunsystem. Kornprodukter, lever og spinat er fantastiske kilder til jern. 

Longo Vital Kvinde er baseret på en sammensætning af urter og 11 vitaminer og 3 mineraler målrettet kvinder. Kosttilskuddet indeholder bl.a. jern, der bidrager til immunsystemets normalfunktion samt at mindske træthed og udmattelse, plus zink, der bidrager til at vedligeholde normal hud. Find Longo Vital Kvinde i de fleste dagligvarebutikker eller Matas. 214 kr. for 180 tabletter. 

Vitamin D 

D-vitamin hjælper din krop med at udnytte mineralerne kalk og fosfor bedst muligt. Vitaminet hjælper med at vedligeholde normal muskelfunktion, knogler, tænder og immunforsvar. Vitamin-D får du især gennem fede fisk, æg, ost og olier. Det dannes også, når din hud eksponeres for sollys (af denne grund vælger mange at supplere kosten med tilskud i den mørke vintertid). 

Zink 

Zink hjælper din krop med at omsætte makronæringsstoffer og Vitamin A. Det bidrager til  en normal frugtbarhed og reproduktion. Zink får du især gennem rødt kød eller fjerkræ.

En sund og varieret kost er din primære kilde til livsvigtige vitaminer og mineraler. Men hvem spiser sådan alle ugens dage? Kig på din livsstil og dine kostvaner, når du har læst denne guide og overvej, om du kan gøre mere for din sundhed. Er du i tvivl, så snak med din læge eller en diætist. 

Vitamin B12 

Vitaminet bidrager til en normal dannelse af røde blodlegemer i din krop, som transporterer livsvigtig ilt rundt i cellerne. Lever du primært af plantebaseret kost, bør du være særligt opmærksom på at få nok Vitamin B12, fordi du primært får det via kød, fisk og mejeriprodukter.

Folat 

Mindre end 25 % kvinder i den fertile alder får den mængde folat gennem kosten, som der anbefales. Sundhedsstyrelsen anbefaler kvinder, der ønsker at blive gravide, at tage tilskud med folat. Du får vitaminet fra især broccoli, spinat, bælgfrugter og kornprodukter.

Selen

Halvdelen af piger og kvinder fra 10 års alderen får mindre end det anbefalede indtag af selen. Selen er med til at vedligeholde hår, negle og immunsystem. Derudover bidrager selen til normal funktion af skjoldbruskkirtlen. Er du veganer, vegetar eller tæt på, så er det særligt vigtigt, at du sætter din sundhed i fokus på denne front, fordi du primært finder selen i kød, fisk, skaldyr, ost og mælk.



Kilder: Altomkost.dk, voksnekvinder.dk, netdoktor.dk, Danskernes kostvaner 2011-2013, DTU Fødevareinstituttet og NNR 2010 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?