Sådan spiser og drikker du dig sygdomsfri

“Mmm... Må jeg bede om lidt mere, tak?”

17. oktober 2016 af Karen Lyager Horve / iForm

Kulden har for alvor meldt sin ankomst, og det er blevet svært at undgå den obligatoriske efterårssnue. Men bare rolig, forskere er nemlig blevet enige om, at probiotika som yoghurt og sauerkraut gør dig gladere, klogere og ikke mindst sygdomsfri – kan det blive bedre? Vi har samlet alle de lækre sager, som gør dig rask hele året, og som du altid liiige skal tjekke, om du har i indkøbskurven, når du står i køen i supermarkedet.  

Dette skal du guffe i dig:


Yoghurt, A38, Cultura & co. Mad med levende mælkesyrebakterier. Kig efter navne som Lactobacillus plantarum, Lactobacillus acidophilus, Lactobacillus brevis, Bifidobacterium lactis og Bifidobacterium longum.

Kefir: Syrnet mælkeprodukt med gærsvampe, der virker probiotisk.

Probiotiske drikke som drikke-Cultura, Vita-Biosa m.fl.

Sauerkraut og pickles: Grønsager gæret i mælkesyrebakterier (ikke eddike). Perlmutter anbefaler især kimchi, koreansk surkål lavet af gæret kinakål. 

Hvidløg, porre, asparges, løg, jordskokker og mælkebøtteblade. Indeholder præbiotiske kost­fibre, som får de gode tarmbakterier til at stortrives.

Broccoli, rosenkål, spinat og andre grønne bladgrønsager. Indeholder K-vitamin, som styrker hjernens kognitive funktioner, og cholin, der hjælper hukommelsen. 

Frugt og grønt med lavt sukkerindhold, fx tomat, peberfrugt, aubergine, squash og citron.

Avocado, oliven, nødder og frø, fx græskarfrø og chiafrø, ekstra jomfru-olivenolie, kokosolie og økologisk smør. Sundt fedt, der beskytter hjernecellernes membraner.

Æg, vildlaks og andre fisk, der ikke er opdrættet, skaldyr, kød fra kvæg og fjerkræ, der har gået på friland, vildt. Det indeholder en masse sundt fedt til hjernecellernes membraner, og der findes et hav af lækre opskrifter.

Te. Det indeholder kraftige antioxidanter, der modvirker inflammation. Kombucha-te, en særlig gæret te, giver en probiotisk virkning med i købet.

Peberrod, sennep, oliventapenade og salsa – uden gluten og soja.

Bær, friske eller frosne, fx blåbær, jordbær, hindbær og brombær.

Hold lidt igen med:

Mørk chokolade og kakao: Sunde antioxidanter, men også en del sukker.

Rødvin: Max ét glas om dagen.

Bælgfrugter, bortset fra grønne bønner, som du kan guffe løs af.

Glutenfri korn, fx ris, quinoa og havregryn. Indeholder stivelse, der kan være hårde for blodsukkeret.

Sød frugt og grønt, fx gulerod, abrikos, mango og ananas. 

Undgå helst: 

Gluten, som findes i hvede, byg og rug og mange forarbejdede madvarer. Nogle forskere er overbevist om, at gluten ødelægger den beskyttende “foring” af tarmen, som de gode bakterier kan danne. Dermed sendes en strøm af inflammations-skabende stoffer ud i kroppen. Ikke bare hos folk med glutenintolerance, men hos os alle.

Sukker i fx sodavand, kager og slik. Øger blodsukkeret og dermed risikoen for inflammation og nedbrydning af hjernen. En særlig skurk er fruktose, der giver næring til "the bad guys" i din tarm og er hårde for leveren.

Kunstige sødemidler. Kan ændre bakteriefloraen radikalt, advarer Perlmutter.

Solsikke- og vindruekerneolie og andre plante­olier med meget omega-6-fedt. Øger risikoen for inflammation, hvis du får meget i forhold til omega-3-fiskeolie.

Antibiotika kan ødelægge bakteriefloraen i din tarm. Også antibiotikarester i kød. Brug det kun, når det virkelig er nødvendigt, og tag det tidsmæssigt forskudt af dine probiotiske måltider for at skåne din bakterieflora mest muligt.

Syrehæmmende medicin kan også ødelægge bakteriefloraen. – Men når du cutter ned på de hurtige kulhydrater og spiser probiotika, vil problemerne med mavesyre oftest forsvinde, siger David Perlmutter.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?