Kvinde med vækkeur
© iStock

Sover du længe i weekenden? Det er slet ikke så godt, som det lyder

Skal vi virkelig også til at sætte vækkeuret lørdag og søndag?!?

19. juni 2017 af Rie Louise Kirkebjerg

Står din hverdag på studie eller fuldtidsjob? Så står du sandsynligvis rimelig tidligt op om morgenen. I weekenden er det dog lidt anderledes, for her har du jo endelig tid til at sove længe – hvilket i den grad skal udnyttes!

Meeeen det er faktisk slet ikke godt for dig at opleve denne form for “social jetlag”, som de kloge hoveder fra søvnkonferencen SLEEP conference kalder den svingende søvnrytme.

Gå i seng på samme tid hver dag

Du oplever “social jetlag”, når du i løbet af en hel uge står op på samme tidspunkt om morgenen, men i weekenden holder dig vågen et par timer længere – og ligeledes sover et par timer længere.

Umiddelbart virker det muligvis ikke som det værste, du kunne finde på at gøre, men faktisk påvirker det både dit humør og dit energiniveau på en negativ måde. 

Risiko for hjertesygdomme

Og det er ikke kun dit humør og energiniveau, der bliver udsat, når du ikke sover og står op på samme tidspunkt hver dag. Din sundhed står også for skud, og faktisk øges din risiko for en hjertesygdom med 11 procent per time af “social jetlag”, du oplever.

Sierra Forsfush, som er forfatter af Sleep and Health Research Program, fortæller til EurekAlert, at disse resultater viser, at det har en afgørende rolle for vores sundhed, at søvnen er i faste rammer. 

Og tænk lige, hvis vi satte vækkeuret til at vække os tidligt hver eneste weekend – så ville weekenden jo slet ikke gå så hurtigt, som den plejer!

Kilde: IFL Science

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?