12 tips til en sund og velfungerende mave

Har du en god følelse i maven? Ellers kan du få det – vi ved hvordan!

14. maj 2016 af Maria Rothmar

1. Daglig dosis fibre

En velfungerende fordøjelse er helt afhængig af, at du får fibre nok. De mætter længe og får maden til at passere lettere gennem systemet, så du undgår forstoppelse. Få dine fibre gennem hvede, rug, byg, havre, brune ris og grøntsager som broccoli, gulerødder og bønner. 

2. Sukker = gær

Kender du det, at en ordentlig pose slik kan give irriterende luft i maven og måske ligefrem dårlig mave? Det skyldes, at ufordøjet sukker i tarmene kan få det hele til at gære – klamt, men sandt! Hold derfor igen med sukkergodterne, hvis du vil af med mavebulen.

LÆS OGSÅ Træt af ballonmaven? Læs, hvordan du kan lukke luften ud

3. Naturlig trang

Når du skal, så skal du. Pølle, altså, og også prutte for den sags skyld. Hvis du undertrykker de naturlige reflekser længe nok, kan de til sidst gå helt i stå, så du kun kommer på toilettet en gang om ugen eller sjældnere. Det er lige så ubehage

4. Grønt redder liv

Spis grøntsager hver dag! Inden du vender øjne og svarer ‘ja, mor’, så læs lige her: Når du hjælper fordøjelsen på vej ved hjælp af fibrene i frugt og grønt, kan du forebygge væmmelige ting som polypper og endda kræft i tarmene. Det er bevist!

LÆS OGSÅ Hvad er sundest – frosne eller friske grøntsager?

5. Spis sunde bakterier

Den hårfine balance i tarmen holdes bedst ved lige med de såkaldte probiotiske mælkesyrebakterier, der sørger for at holde alle de skadelige bakterier nede. Du finder dem i syrnede mælkeprodukter som fromage frais, A-38, Cultura og andre typer af tykmælk.

6. Op og hop

Sidder du ned det meste af dagen? Den siddende stilling presser på tarmsystemet, så maden ikke kan komme ordentligt igennem. Resultat: forstoppelse og oppustethed. Sæt gang i systemet ved at dyrke jævnlig motion, der øger blodtilførslen til tarmen og gør den mere smidig. 

LÆS OGSÅ Træn ballerne foran fjernsynet

7. Mave-massage

Hvis det går trægt med fordøjelsen, behøver du ikke straks ty til piller. Prøv i stedet en teknik, der sætter gang i tarmene: Læg dig på ryggen med hænderne på nederste højre side af maven. Pres let, og før hånden opad på linje med navlen. Tryk igen, og træk hånden mod venstre og til sidst nedad.

8. Mirakelfiber

Inulin – et lille ord med stor effekt! Inulin er en særligt potent fiber, der er i stand til at tidoble indholdet af de sunde mælkesyrebakterier i tarmene, hvis du spiser lidt af det hver dag. Der er rigeligt af superfibren i porrer, løg og asparges.

LÆS OGSÅ 7 superfoods, der slanker

9. Toiletteknik

Har du svært ved at komme af med affaldet, kommer her en miniguide til et optimalt toiletbesøg: Sid midt på wc’et, og bøj dig let frem i hoften. Er toilettet højt, eller dine ben for korte, kan du sætte fødderne op på en skammel. Svaj i ryggen, og læn dig frem for at rette tarmen ud. Sæt i gang!

10. Snack igennem

For få og for store måltider kan få maven til at gå mere eller mindre i stå, fordi tarmene ikke stimuleres til at bevæge sig. Småspis dagen igennem, helst sunde snacks som nødder, yoghurt, groft knækbrød, gulerødder og frugt.

LÆS OGSÅ 10 sunde og lækre snacks, der er nemme at lave

11. Smør med vand

Kostfibre alene er ikke nok for fordøjelsen – den skal også have lidt smørelse, der kan binde fibrene sammen og blødgøre tarmindholdet (nej, det lyder ikke så lækkert, men det er altså vigtigt!). Det klarer du lettest ved at drikke vand dagen igennem, gerne hver time.

12. Overdrevent indtag

Sukkerfrit slik er måske kalorielette og nemme snacks, men de kunstige sødestoffer kan samtidig stimulere fordøjelsen lige kraftigt nok – faktisk så meget, at du kan få diarré. Nyd det i begrænsede mængder, hvilket vil sige maksimalt en håndfuld.

LÆS OGSÅ Læs, hvad der skete, da jeg droppede kager og slik til fordel for 90 liter vand

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Hvad synes mændene?