Stresset ung kvinde
© iStock

Er du stresset? Her er symptomerne – og de helt rigtige tips til at få det bedre

Få stresscoachens skarpe tips til at blive dit bedste selv igen

26. september 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Eksperten i denne artikel er stresscoach Birthe Buhl, som også arbejder med mindfulness-baseret kognitiv terapi. Du kan besøge Birthe Buhls hjemmeside her

Du har sikkert haft travle perioder på enten studiet eller arbejdet, hvor du har følt dig stresset – men hvornår går det fra bare at være en presset periode til rent faktisk at udvikle sig til stress?

Det har vi talt med stresscoach Birthe Buhl om, som her fortæller, hvordan stress opstår, symptomerne på forskellige typer stress, og om hvad du kan gøre for at behandle og forebygge stress.

“Stress opstår, når der er ubalance mellem de krav eller forventninger, som vi selv eller andre har til os og de ressourcer vi har til vores rådighed,” forklarer Birthe Buhl og fortsætter:

“Har vi de kompetencer, der skal til for at klare opgaven? Har vi den tid, det overskud eller den energi, der er nødvendig for at løse opgaven? Har vi den opbakning, der skal til fra folk omkring os?

Forskellige sværhedsgrader af stress

Hvis der er ubalance mellem forventninger og ressourcer, kan du opleve at blive stresset. Der findes dog forskellige grader af stress: 

“Det er ikke alle stresssymptomer, der er lige alvorlige. Mange af os oplever fra tid til anden den akutte stress – også kaldet hverdagsstress. Hverdagsstress er ikke noget problem i sig selv, når bare vi ikke oplever for meget af den over for lang tid,” siger stresscoachen.

Symptomer på hverdagsstress:

  • Ændret vejrtrækning
  • Midlertidig rysten eller tics
  • Kortvarig muskelspænding
  • Tørhed i munden
  • Sveder
  • Tissetrang – selv om du ikke trænger
  • Sommerfugle i maven
  • Kolde fødder – selv om det er varmt nok


Hverdagsstress er altså meget normalt at opleve, men det kan udvikle sig til en sværere grad af stress, hvis du ikke får passet godt nok på dig selv:

“Hvis hverdagsstressen står på i for lang tid, og du ikke får hvilet dig nok, vil du få symptomer på moderat stress. Her bliver du belastet, og du vil opleve, at du er mere følelsesstyret. Dog kan de fleste godt holde til moderat stress i en kort periode; måske nogle uger, hvis du kan se, at der er lys for enden af tunnelen,” fortæller Birthe Buhl.

Symptomer på moderat stress:

  • Uro i kroppen
  • Dårlig nattesøvn
  • Irritabel
  • Træthed
  • Let til tårer
  • Mere tavs og indadvendt
  • Indre modstand mod de daglige opgaver


Hvis du er moderat stresset i en længere periode, kan du blive overbelastet og udvikle alvorlig eller kronisk stress, som kan påvirke dig meget fysisk, fortæller Birthe Buhl:

“Alvorlig stress påvirker livskvaliteten væsentligt og ved længerevarende stress påvirkes dit hjerte-kar-system, hvor du kan opleve konstant forhøjet puls og blodtryk. Den længerevarende stress påvirker også dit immunsystem – blandt andet er stress mistænkt for at være med til at fremkalde diabetes. Stress har også stor indflydelse på din hjerne; du husker dårligere, du har svært ved at planlægge og strukturere dagen, og du tænker mere sort/hvidt,” siger stresscoachen.

Symptomer på alvorlig stress:

  • Meget glemsom
  • Mentalt fraværende
  • Bliver lettere aggressiv
  • Uforklarlige smerter
  • Mindre social
  • Eksem eller anden sygdom, der er værre end normalt
  • Øget forbrug af stimulans (kaffe, cola, alkohol, sukker, piller)
  • Mave- og tarmproblemer
  • Blødningsforstyrrelser
  • Manglende eller nedsat sexlyst
  • Manglende erkendelse af stress


Symptomerne kan selvfølgelig også skyldes andet end stress, så hvis du er i tvivl, skal du kontakte din læge, understreger Birthe Buhl. Det er vigtigt at håndtere stress så tidligt i forløbet som muligt, så dit helbred ikke tager mere skade. 

Gør mere af det, der gør dig glad

Heldigvis findes der værktøjer til både at forebygge og behandle stress, fortæller vores stresscoach:

“Først og fremmest skal du prøve at skabe balance mellem krav, forventninger og ressourcer,” siger Birthe og fortsætter:

“Mange har en alt for lang ‘to do’-liste og en meget lille ‘juhuu’-liste. Når du vil for meget på for kort tid, presser du dig selv unødigt. Du skal turde gå glip af noget, så du kan være mere nærværende i det, du vælger til. 

Du skal huske, at du har et valg, og for hver gang du vælger noget fra, så vælger du noget andet til. Måske skal du være mindre på de sociale medier? Måske skal du øve dig i at sige ‘nej’ og være bevidst om, at du giver af dit overskud og ikke af dit underskud. Du skal lære at passe godt på dig selv – at gøre mere af det, der gør dig glad.”

Sådan skærer du ned på stress i hverdagen

Du kan forebygge og behandle stress, hvis du sørger for at holde dig fysisk aktiv – gå eksempelvis en rask tur på 30 minutter hver dag. Sørg desuden for at få en god nats søvn, for eksempel ved hjælp af Birthe Buhls app Mindfulness – bevidst nærvær, som guider dig til bedre og større kropsbevidsthed.

Det er også vigtigt, at du sørger for at holde pauser i løbet af dagen, spiser sundt og husker at drikke nok vand.

Når du har fri, skal du undgå at tjekke din arbejdsmail og slappe helt af mentalt, så du holder fri, når du har fri, og ikke konstant er på arbejde i dit hoved. Prøv også at give slip på bekymringer om fortid og fremtid, hvis du ikke kan bruge det til noget konstruktivt, og prøv i stedet at være til stede i nuet.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?