Kvinde | tømmermænd | seng
© iStock

Får du slemme tømmermænd? Disse 10 overraskende madvarer vil redde dig

Der findes alternativer for McDonalds, der kan gøre dagen derpå meget bedre

18. marts 2018 af Amalie Kjær Boel

Du kender det helt sikkert. Du vågner op med de værste tømmermænd morgenen efter en vild bytur med veninderne, og du forstår ikke, hvordan du kan have det så skidt... Det kan være, at dit køleskab er tomt, og du bliver nødt til at bevæge dig udenfor, selvom du hellere vil ligge i din seng med en spand ved siden af – for du har det virkelig kritisk! 

Men hvad skal du så handle ind for at kurere dine slemme tømmermænd? Vi har her samlet en liste med 10 madvarer, der vil redde dig, og som du kan overveje at købe med hjem næste gang, du har været på en vild bytur.

1. Asparges

Køb en masse asparges! Du kan starte med at spise dem den aften, hvor du skal drikke, da det vil hjælpe dig med at forebygge eller mindske dine tømmermænd. Dette viser en undersøgelse, der blev foretaget tilbage i 2009 af Journal of Food Science. De fandt også ud af, at hvis du spiser asparges dagen efter, vil du stadig kunne mindske dine tømmermænd en smule. Og hvis du husker at spise dem før din bytur, vil det også have en mindre indflydelse på din hjerne og formentlig kun have udholdelige tømmermænd.

2. Æg

Røræg, spejlæg, blødkogt, hårdkogt – du skal bare lave dem lige, som du vil have dem! Annals of Internal Medicine har i en undersøgelse fundet ud af, at B-vitamin kan reducere dine tømmermænd. Æg skriger B-vitamin, der hjælper med at stabilisere dit blodsukker. Æg er også fyldt med proteiner – og cystein, der netop findes i protein, hjælper din krop med at nedbryde giftstofferne.

Og ved du, hvad der går godt med æg? Det gør bacon, så hvis du har overskuddet, kan du lige smide en lækker brunch sammen! Eller lav en omelet, og tilsæt noget spinat, da det også er fyldt med C-vitamin, som du har brug for dagen efter.

3. Kiks og honning

Daily Mail skriver, at honning også er super godt for din krop, da det indeholder masser af antioxidanter, der hjælper med at få det sidste af alkoholen ud af dit system – hurtigere end andre madvarer. Hvis din mave ikke er så meget for, at du skal spise honningen ren, kan du lige snuppe et par kiks inde fra skabet af og smøre det på. Det er da en lækker, lille snack, du så har dig – mums!

4. Bananer

Det er lige før, at du ikke kan spise nok bananer, hvis du har slemme tømmermænd! Daily Mail skriver, at de hjælper dig med at genopbygge det kalium, som din krop har tabt på grund af alkoholens vanddrivende virkning, hvilket gør dig svimmel, træt og utilpas. Hvis du ikke er stor fan af dem, så kan du lige bikse en bananmilkshake sammen med alle mulige andre lækkerier i – og hvis du stadig er lidt bagstiv, så kan du sikkert finde på hvad som helst.


5. Quinoa

Jaja, det er slet ikke så tosset, som det lyder! Quinoa er nemlig en rigtigt god madvare at have liggende, hvis du har slemme tømmermænd. Når du drikker alkohol, vil din krop udtømme kroppens aminosyrer, men så er det her, at quinoa kommer ind handy! De kan nemlig afbalancere aminosyrerne, hvilket hjælper med at reparere de skader – tømmermænd – som du jo desværre har.

6. Toastbrød

Åhh, toastbrød! Endelig noget vi højst sandsynligt har liggende i forvejen, som vi ikke behøver at tage ud at købe. Det er, som om toast altid hjælper, hvad end årsagen er – og altid virker som den bedste kur mod tømmermænd! Og toastbrød med bacon kan også gøre tricket, fortæller The Telegraph

En af de bedste ting, du kan gøre for at skåne din lever efter en vild bytur, er at spise et par skiver toastbrød. Når du drikker alkohol, vil din lever have svært ved at styre dit blodsukker, hvilket vil dræne dig for den normale energi du har. Og brødet er vildt godt til din mave og gør det til den perfekte madvare dagen derpå – om du fortrækker det med masser af kerner eller få, så er det bedre at få lidt ned i maven end ingenting.

7. Juice

Ifølge en undersøgelse foretaget af Csiro, kan pærer kurere dine tømmermænd! Hvis du drikker pærejuice, vil du mindske dine tømmermænd mellem 16 og 21 procent morgenen efter. Så måske bør du lige overveje at investere i nogle pærer – og gerne i juiceversion, hvis du vil lindre dine ‘smerter’.

Du kan også sagtens drikke normalt juice, da det hjælper med erstatte den glukose, der er gået tabt natten før. 

8. Ingefær

Hvis du er mere fan af helsekost og et af de naturlige mirakelmidler mod tømmermænd, så skal du spise ingefær, skriver Medical Daily. Ingefær er nemlig rigtigt godt til at behandle kvalme, som du nok højst sandsynligt har dagen efter en vild bytur.

Du behøver selvfølgelig ikke spise det råt. Skær noget frisk ingefær i stykker, og lav noget lækker te med det og smut under dynen – og hyg dig med det.

9. Bønner

Det kan også være, at du har prøvet alle disse andre madvarer og har brug for noget nyt for at se, om det kan hjælpe dig mere. Hvis det er tilfældet, kan du prøve at spise bønner – eventuelt på nogle stykker toastbrød (baked beans – mums!). Bønner indeholder en masse gode fibre og protein, der kan hjælpe din krop med at blive sig selv igen, skriver CNN

10. Hvidløg og olivenolie

Hvis du har virkeligt slemme tømmermænd, så ligger du formentlig bare under dynen – og har ikke lyst til at socialisere dig på nogen som helst måde! Og det betyder, at du snildt lige kan indtage nogle hvidløg og olivenolie. De er rige på B-vitamin C-vitamin. Hvis du indtager det aftenen før, vil det også få dig til at føle dig fyldigere og mindre tilbøjelig til at drikke alt for meget (men hvis målet med byturen er at kysse med et lækkert stykke mandfolk, skal han altså elske duften af hvidløg!)

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?