Kvinde sover i seng
© iStock

Hvad er formålet med at sove? Ny undersøgelse giver dig svaret

Du kan roligt tage dig en ekstra lur i weekenden!

23. august 2017 af Anne-Mette Søndergaard

Der har været mange teorier om, hvorfor vi har brug for søvn. For eksempel har én teori været, at vi sover for at spare energi, og en anden har været, at søvn tvinger os til at ligge stille, så vi kan skjule os fra rovdyr - hold da op! 

Nu har en ny amerikansk undersøgelse dog vist, at der er en helt anden grund til, hvorfor vi har brug for vores skønhedsøvn

Vi bruger søvnen til at glemme

Undersøgelsen, som varede fra 2003-2017, blev publiceret i tidsskriftet Science i februar 2017, og her fremlagde artiklen resultaterne: Du har brug for at sove for at glemme nogle af de ting, du har oplevet i løbet af din dag. Det lyder måske lidt upraktisk, men det er faktisk en kæmpe fordel for os i sidste ende.

Derfor har du brug for at glemme

Du kender det sikkert fra dig selv. Dagene, hvor du ikke har sovet ordentligt, kan blive komplet uoverskuelige og forvirrende. Det var det, forskerne bag undersøgelsen byggede videre på, da de påbegyndte processen. 

Undersøgelsen viste, at du i løbet af dagen er du modtagelig over for såkaldt "støj", der fylder forbindelserne i din hjerne. 

Det betyder, at hvis ikke du får din søvn, så bliver forbindelserne din hjerne overfyldte, så søvnen sørger altså for, at der bliver ryddet op i ligegyldige informationer du modtager på en dag – jo mindre rod i forbindelserne, jo bedre fungerer du og din hjerne.

Forbindelserne i hjernen er et helt netværk, og det er her, vi lagrer vores minder, men der skal netop ryddes op, så der er plads til at gemme det vigtige.

Derfor har du brug for din søvn - og det argument kan du godt bruge næste gang, nogen siger, at du skal op før klokken 13 en lørdag! 

Kilder: Nytimes.com, Videnskab.dk

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?