4 ting, der sker (forneden), når du løber

Der sker ting og sager med understellet, når du løber en tur…

7. juli 2016 af IFORM

Tjek disse 4 punkter fra vores venner på Runner´s World og se, hvordan du minimerer generne.

1. Udflåd

Efter en løbetur vil du ofte have mere udflåd i dine trusser end normalt. Kroppen producerer ganske vist ikke mere udflåd, når du løber, men den frigiver mere, når du anstrenger dig fysisk.

Det kan du gøre:

  • Brug trusseindlæg.

2. Svamp

Når man løber, sveder man – osse fra skridtet! Får du ikke vasket svedpartiklerne væk, er der risiko for at udvikle svamp i skridtet, hvilket giver kløe og rødme.

Det kan du gøre:

  • Sænk risikoen ved at vælge syntetisk løbetøj, der er lavet af dri-fit, svedtransporterende eller anti-bakterielt materiale. Det holder ikke på fugten på samme måde som bomuld.
  • Tag et bad, eller tag i det mindste dit svedige løbetøj af, så snart du har “svedt færdig” efter løbetuen.

3. Sjat-tisseri

Har du en svag bækkenbund, er der en øget risiko for at komme til at sjat-tisse lidt, når du løber.

Det kan du gøre:

  • Tis før du løber hjemmefra.
  • Læg et trusseindlæg I dine løbetrusser.
  • Lav bækkenbundsøvelser for at styrke din bækkenbund.

4. Ømme skamlæber

Ligesom dine brystvorter kan blive ømme, røde og hævede af en lang løbetur, kan dine skamlæber også blive det – især hvis du er en af de kvinder, der har store indre skamlæber.

Det kan du gøre:

  • Dup noget anti-gnidnings-balm, fx. Vaseline, på skamlæberne (kun eksternt) før og efter løbeturen.
  • Løb i trusser, der sidder tæt til og holder det hele på plads, men som samtidig også er behagelige. 

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?