Den ultimative blærerøvsøvelse for kvinder!

Vil du lære at lave de perfekte Pull-ups og Chin-ups? Med det her trick kan du lynhurtigt opbygge styrken til at kunne løfte dig selv uden alverdens remedier.  

Først skal vi lige se på, hvad forskellen på de to øvelser egentlig er.

Pull-ups:

Er den af de to øvelser, som er sværest for os kvinder at udføre, da vores styrke i ryk og vinger ikke er nær så stor, som den er hos mænd. Pull-ups udføres i en pull up bar med en stang. Grebet for pull ups er, hvor dine håndflader er vendt væk fra dig. Øvelsen har fokus på dine rygmuskler.

Chin-ups:

Er stadig en vanskelig øvelse, men det er den letteste af de to øvelser, da vores greb er lidt anderledes. Her vender dine håndflader i din egen retning, du kigger altså ind i håndfladerne. Øvelsen bliver lidt lettere at udføre, da vi både får hjælp fra rygmusklerne, men også biceps.

Øvelserne minder om hinanden, da de begge udføres ved, at hagen skal passere baren. Forskellen på øvelserne er i selve grebet. Både pull-ups og chin-ups er nogle vanskelige øvelser for os kvinder, da vi ikke har helt den samme styrke og kræft i ryg, vinger og arme, som mændene har.

Men der er altså håb forude, og vi har simpelthen mulighed for at lære det – uden det helt store besvær!

Hvem synes ikke det ser hammer sejt ud, når en pige bare styrer den her øvelse?

Her får du et værktøj til, hvordan du lynhurtigt kan lære chin-ups og pull-ups:

Det her skal du bruge:

  1. En skammel, boks eller kasse
  2. En pull-up bar eller en stang

Vi starter med at træne den excentriske fase (her bliver musklen længere), og det er denne fase, som gør os stærkere.

Sådan gør du:

  1. Find dit greb (enten chin-up eller pull-up)
  2. Hop op fra kassen med hagen over baren
  3. Sænk dig langsomt ned igen (cirka 5-6 sekunder)

Man siger, at hvis du er i stand til at sænke dig i et tempo på mere end 6 sekunder, så kan du faktisk også gøre det modsatte – altså lave en vaske ægte chin-up eller pull-up.

Du vil måske føle, at det er en smule akavet, fordi vi netop kender øvelserne udført på den modsatte måde, men ved at sænke sig i et langsomt tempo, kan vi simpelthen opbygge styrken til på sigt at kunne hæve os op.

Prøv det af! Forsøg at arbejde i den langsomme fase. Det er nemlig den excentriske fase, der gør dig stærkere, og på sigt vil du være i stand til at kunne trække dig op!

Denne excentriske fase kan du faktisk bruge i mange andre øvelser, såsom squat og skulderpress.   

Hvilke tricks benytter du dig selv af for at opbygge styrken?

Rigtig god træning!

- Sarah Posin

Sarah Posins træning

Stærk, sund og glad er Sarahs vision. Hun er Womans træningsekspert og guider os kvinder til en sund hverdag med træning og sunde alternativer.

Sarah er en passioneret trænings- og livsstilsblogger, som deler ud af sin erfaring her på Woman og på hendes blog og i form af boot-camp forløb og personlig træning. Sarah er Danmarks mester i Bikini Fitness og har efterfølgende konkurreret i udlandet, hvor hun har repræsenteret det danske landshold.

Hendes mission er at hjælpe andre kvinder tættere på deres mål og finde glæde og velvære i en sund livsstil.

Kig også forbi Sarahs blog, hvor du kan finde flere tips og tricks til, hvordan du opnår resultater med din træning, eller find hende på hendes Instagram eller facebook.

Måske er du interesseret i...

Hvad synes mændene?